Det er glædeligt, at antallet af danskere på kontanthjælp falder, men der er samtidig grund til at holde et stærkt fokus på de mennesker, som stadig står uden for arbejdsmarkedet.
Dét mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Mads Bilstrup, efter at nye tal fra Beskæftigelsesministeriet har vist, at antallet af borgere på kontanthjælp er faldet med 31.000 på godt to år.
- Når der er 31.000 færre i kontanthjælpssystemet, og hovedårsagen er, at de er kommet i arbejde, så er det en god dag. Men der er samtidig en restgruppe, som vi ikke må glemme i festens rus, siger Mads Bilstrup til Avisen.dk.
Den gruppe, som socialrådgivernes formand er optaget af, består af mennesker, der typisk aldrig har været på arbejdsmarkedet. Og som har vanskeligt ved at få en fod inden for på en arbejdsplads eller komme i gang med en uddannelse.
- Det skal særlige metoder og en langvarig indsats til at hjælpe disse mennesker, som ikke bare kommer i job, selv om situationen lige nu er gunstig, og der er efterspørgsel på arbejdskraft. Disse mennesker skal have opkvalificering og psykologhjælp. Nogle skal afruses, lære at gå i brusebad og huske det hver dag, siger Mads Bilstrup.
Skal det lykkes at hjælpe denne gruppe borgere, kræver det et nært samarbejde mellem kommunernes beskæftigelses- og socialforvaltning - og med regionerne, der står for sundhedsindsatsen, pointerer socialrådgivernes formand.
Går ikke med 100 sager
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) forudser, at antallet af kontanthjælpsmodtagere kan være op til 20.000 lavere om et år, hvis 'kommunerne anstrenger sig,' som han siger til Børsen mandag.
Bliver ministerens forudsigelse til virkelighed, vil det bringe antallet af kontanthjælpsmodtagere ned på mellem 105.000 og 110.000.
Skal dét lykkes, forudsætter det, at antallet af sager på den enkelte socialrådgivers bord bliver bragt ned på et 'fornuftigt' niveau, siger Mads Bisltrup.
- Det går ikke, at man som socialrådgiver sidder med 100 sager. Man skal have et fornuftigt sagstal, så der er tid til at følge op. Og der skal være relevante tilbud til borgerne. Det går rigtig godt i de kommuner, hvor man har valgt at investere i netop indsatsen for de udsatte borgere, siger Mads Bilstrup.
Han noterer sig, at innovationsminister Sophie Løhde (V) har foreslået en ny, tværgående hovedlov, som skal gøre det muligt for kommunerne at tilbyde en mere sammenhængende indsats til borgere, der både slås med ledighed, dårligt helbred og misbrugsproblemer.
- Den tankegang ligner det, vi gerne vil. Altså at man tager det bedste fra de syv love på området og samle det. Så kan man arbejde intensivt med borgerne og hjælpe dem med arbejde, uddannelse, fleksjob eller førtidspension. Så kan vi få fat i borgerne, så de ender som en støvet sag nede i en skuffe, siger Mads Bilstrup.