Efter syv års dvale blev fredsforhandlingerne mellem Israel og de palæstinensiske områder atter skudt i gang tirsdag. De to parter har kæmpet mod hinanden i 60 år, men i dag lovede de at begynde forhandlinger om at skabe en egentlig palæstinensisk stat i de områder, der i dag er besat af Israel.

»En sådan stat vil give palæstinenserne en chance for at leve deres liv i frihed, med et formål og i værdighed,« sagde USA s præsident, George W. Bush, i går på fredskonferencen i Annapolis i USA.

Men samtidig gav palæstinensere på Vestbredden og Gaza deres eget svar på, hvad de synes om forhandlingerne. Tusindvis af mennesker brændte israelske israelske flag, og på Vestbredden kom det til kampe mellem demonstranter og politi.

Alle tvivler på fred

Blandt eksperter og kommentatorer er det da også svært at finde nogen, der for alvor tror på, at Bushs konference vil løse noget som helst.

»Forholdene i Gaza er elendige i øjeblikket, hvor arbejdsløsheden er enorm, og økonomien elendig. De arabiske lande og Israel kan snakke længe sammen, men så længe de ikke tager fat i de reelle problemer i de palæstinensiske områder, ændrer det ikke noget,« siger Jakob Feldt, der er adjunkt på Syddansk Universitet.

Selv Israels egne efterretningstjenester har meldt ud, at konferencen er nærmest nyttesløs, da palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas, står meget svagt. Selv om han i går lovede at genoptage fredsforhandlingerne, lytter så få palæstinensere til ham, at en plan kan blive umulig at føre ud i livet.

Men hvorfor så invitere næsten 50 lande og organisationer til Annapolis, hvis målet er næsten umuligt?

Iran lukkes ude

Flere af grundene er rent amerikanske, mener USA-eksperten Niels Bjerre-Poulsen fra Handelshøjskolen i København.

»Bush har indset at strategien i Irak ikke ligefrem har givet stabilitet i Mellemøsten, så nu starter han ligesom forfra. Samtidig handler det også om at forsøge at samle den arabiske verden omkring USA og isolere Iran, som både amerikanerne, israelerne og flere arabiske stater er nervøse ved,« siger Bjerre-Poulsen, der mener, at konferencen er placeret nu, da det er Bushs absolut sidste chance, inden den kommende valgkamp i USA vil overskygge alt.

Handler det her også om, at Bush vil sikre sig et bare nogenlunde hæderligt eftermæle?

»Det spiller helt sikkert med. Vi ved, at Bush går op i sit eftermæle, som ser ud til at blive katastrofalt. Det her er hans sidste chance for at rette op på det.«