Anders plaget af smerter: Man er tabt, hvis man ikke har kræfter til at bede om hjælp
Anders Beha er kronisk smertepatient. Foto: Privat
Anders Beha sidder i kørestol på grund af en rygmarvskade. Han efterlyser bedre oplysning til smertepatienter og mere kontinuitet i de gentagne behandlingsforløb, kroniske patienter har brug for.

Anders Beha er smertepatient på 21. år. Han har levet halvdelen af sit liv med konstante smerter i ryggen og sidder i dag i kørestol.

Som 22-årig fik han en indsnævring i sin rygmarv, som lægerne ikke kunne forklare. Efter en genoptræningsperiode slap lægerne ham fuldstændig. Det betød, at han i sin unge alder ikke respekterede sin skade. Han nægtede at sidde i kørestol og tvang sig på benene. I mange år gik det fint med en smule hjælp fra smertestillende piller. 

Men for fem år siden gik det galt. Pludselig fik Anders Beha så mange smerter, at han var nødt til at tage ekstreme mængder af morfin, som han blev afhængig af.

- Jeg kunne tage op til 20 piller om dagen, hvilket er ekstremt meget morfin på én dag, fortæller han. 

Da afhængigheden og smerterne blev så ekstreme, at Anders Beha ikke længere kunne holde sammen på sig selv, blev han henvist til en smerteklinik.

Smerteklinikken blev starten på bedringen. Her fik Anders Beha den hjælp, han havde brug for - 15 år for sent. 

- Da jeg fik min skade, var jeg kun 22 år, og jeg vidste ikke, hvilke muligheder jeg havde. Der var ikke nogen læge, som fortalte mig, hvilke behandlingsmuligheder, der var. Nu ved jeg selv, hvad jeg skal bede om, siger 43-årige Anders Beha.

Ved siden af sit deltidsjob i Coop er han frivillig mentor i Ulykkespatientforeningen, som netop har offentliggjort en undersøgelse, hvor over halvdelen af deltagerne siger, at de ikke kan passe deres arbejde tilfredsstillende på grund af smerter.

Nøglen til at komme videre er at finde den rette behandling, siger Anders Beha:

- Som mentor for yngre smertepatienter oplever jeg stadig, at de ikke får forklaret, hvilke muligheder, de har. Hvis man ikke har ressourcerne til at sætte sig ind i de behandlingsmuligheder, der er, bliver man tabt af systemet, siger han.

Alt for lange ventetider

Mangel på information om behandlingsmuligheder er blot ét problem, patienterne kan møde. Ventetider på smerteklinikkerne frustrerer også patienterne. Der findes i alt 18 smerteklinikker landet over, nogle steder er der ventetid på op til to år.

Anders Beha måtte selv vente et halvt år. Ventetiden bliver særligt problematisk, fordi smertepatienter ofte er kroniske og skal i mange behandlingsforløb i løbet af livet. Hver gang skal de bagest i køen.

- Jeg har været i behandling flere gange, og hver gang har jeg skullet vente i mange måneder på at komme i behandling, fortæller han.

Anders Beha efterlyser, at behandlingsmulighederne for smertepatienter bliver mere ensrettede. 

- For langt de fleste smertepatienter er ét behandlingsforløb ikke nok. Det skal være nemmere at komme tilbage i et behandlingsforløb på en smerteklinik, og det kan kun ske, hvis ventelisterne bliver bragt ned, siger han.

 

via Listen To News