Over halvdelen - 56 procent - af de danskere som har været udsat for en ulykke, er så hårdt ramt, at de ikke kan passe deres arbejde tilfredsstillende.
Det viser en ny undersøgelse med 700 besvarelser foretaget af Ulykkespatientforeningen.
Patienterne i undersøgelsen bliver kaldt ulykkespatienter eller smertepatienter og lider af kroniske smerter som følge af en ulykke. Det kan være et biluheld eller en arbejdsulykke, som et fald fra et stillads eller en stige. Enkelte af patienterne har uforklarlige skader på rygmarven.
- Det kendetegnene ved deres situation er, at der ikke findes en kurerende behandling, blot smertelindring. De må simpelthen lære at leve med det, forklarer formand for Ulykkespatientforeningen, Janus Tarp.
Patienterne oplever, at der kan være op til to års ventetid på at blive behandlet på en smerteklinik. På en smerteklinik samarbejder fagpersoner som fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer og læger for at mindske patienternes smerter og give dem de psykiske redskaber, de skal bruge for at håndtere et liv med smerter.
- Det handler om meget voldsomme smerter, som ikke kan kureres. Det betyder ofte, at patienterne må tage tage hvil og pauser i løbet af en dag for overhovedet at kunne fungere, siger Janus Tarp til Avisen.dk.
- Omkring 250.000 danskere lever med smerter efter en ulykke
- Der findes 18 smerteklinikker fordelt over hele landet
- Undersøgelsen er en online-undersøgelse blandt UlykkesPatientForeningens medlemmer gennemført i marts og april 2018
- Medlemmerne kommer fra hele landet, og omfatter både mænd og kvinder i alle aldre. Der er knap 700 besvarelser
Kilde: UlykkesPatientForeningen
UDVID 
To års ventetid
Det eneste, der ifølge patientforeningen kan have en positiv effekt på patienternes arbejdsevne, er behandling på en smerteklinik. Patienterne har brug for tværfaglig behandling fra forskellige fagpersoner samlet under ét tag, lyder foreningens anbefaling.
- Man får en synergi ud af, at eksperterne sidder det samme sted. Man taber den specialisering, hvis patienterne sendes rundt til forskelligt fagpersonale på forskellige klinikker, siger Janus Tarp.
Ulykkespatientforeningen kritiserer de danske regioner for ikke at stille nok smerteklinikker til rådighed til de mange patienter. På visse klinikker, bl.a. i Silkeborg og København, er der halvandet års ventetid til at komme i behandling eller overhovedet at blive tilset. Mens der er to års ventetid på at komme i behandling på Frederiksberg.
- Vores undersøgelse viser, at det er en årsag til, at folk ikke kan arbejde. Jo mere smerterne når at sætte sig, jo værre er det, og jo sværere er det at lære at leve med det, fortæller Janus Tarp.
Derfor er det så vigtigt, at ventetiderne bliver bragt ned og patienterne hurtigt kommer i gang med et behandlingsforløb, forklarer han.
Regionerne anerkender lange ventetider
Næstformand i Danske Regioner, formand for Region Nordjylland Ulla Astman (S), anerkender, at der nogle steder er meget lange ventetider på at komme i behandling på en smerteklinik.
- Det kan aldrig være acceptabelt, at patienter venter i op til to år. Vi er opmærksomme på, at der nogle steder er problemer med lange ventetider til behandling. Derfor har vi også indgået aftaler med flere private klinikker, hvor patienterne tilbydes udredning og behandling, hvis de ikke vil vente på behandling i de regionale tilbud, skriver Ulla Astman i et svar til Avisen.dk.
Hun lægger vægt på, at patienter skal have hurtig adgang til behandling, men hun er ikke sikker på, at flere smerteklinikker er vejen frem.
- I regionerne er det selvfølgelig højt prioriteret, at alle patienter tilbydes hurtig udredning og behandling af høj kvalitet. Det er dog ikke sikkert, at nye smerteklinikker er vejen frem, det kan være bedre at samle specialisterne ét sted, så vi har de rette kompetencer til udredningen og behandlingen af smertepatienter, skriver Ulla Astman.