Der er blevet længere mellem pædagogerne, når små børn skal lege, spise eller have tørret rumpen.
I løbet af fire år har kommunerne barberet 1,3 milliarder kroner af udgifterne til daginstitutionerne. Det viser en analyse, som analyseinstituttet Bureau 2000 har gennemført for FOA.
Analysen stiller skarpt på, hvor mange ekstra penge til vuggestuer og børnehaver der skulle afsættes, hvis der i 2012 skulle bruges samme beløb per barn som i 2009 målt i faste priser.
Besparelserne ligger således ud over de reduktioner, der er sket som følge af, at børnetallet er faldet i samme periode. Det gør besparelserne yderligere dramatiske, siger Jakob Sølvhøj, der sektorformand i FOA
”Det har kostet i størrelsesordenen 4.000 stillinger i daginstitutionerne siden sidste kommunalvalg,” siger han.
”Det afspejler i den grad, at det er en kvalitetsforringelse, og det er et udtryk for, at folk skal løbe meget, meget stærkere,” siger Jakob Sølvhøj.
Smilets By bruger 95,5 millioner mindre
Hvis vuggestue- og børnehavebørn skulle koste det samme i 2012, som de gjorde i 2009, skulle de have betalt 95,5 millioner kroner mere i Aarhus.
I Lyngby-Taarbæk Kommune ville det have løbet op i 35,6 millioner kroner. I Roskilde Kommune 78,5 millioner kroner.
På nær kommuner som Aalborg og Frederiksberg og nogle få andre er tendensen den samme over hele landet: Der bruges mindre per barn i slutningen af denne kommunalvalgsperiode end før.
FOA afviser, at der er kan være tale om fornuftige administrative besparelser hentet ved eksempelvis stordriftsfordele.
”Det har ikke ført til væsentlige stillingsbesparelser, der hvor man har lavet områdeinstitutioner af den ene eller anden art. De 4.000 stillinger er ren besparelse på standarden," siger Jakob Sølvhøj.
Professor: Det er oprørende
Charlotte Ringsmose er professor ved Aarhus Universitet og forsker i børns udvikling og læring. Hun har set analysen og er enig i, at der er tale om reelle besparelser på de mindste.
”Det er et kæmpebeløb, og det bliver jeg oprørt over. Man fjerner ressourcer fra det her område, selv om vi har omfattende dokumentation for, at den tidlige barndom har betydning for børnene. Især i forhold til en positiv effekt på udsatte børn,” siger Charlotte Ringsmose.
Hun peger på, at mindreforbruget er et del af en mønster, hvor antallet af voksne i daginstitutionerne har været faldende:
”Uden at analysen viser, hvor ressourcerne bliver taget fra, så er det jo ressourcer, der går fra enten tid sammen med børnene, uddannelse eller ordentlig ledelse. Det er klart, at det er noget, der vil få betydning for børnenes udviklings- og læringsmuligheder."
Hun opfordrer til politisk handling.
KL: Hestekur rammer alle
Kommunernes Landsforening, KL, anerkender, at der er blevet sparet bredt i kommunerne i perioden 2009 til 2012. Det handler blandt andet om krav om, at udgifterne ikke måtte stige.
Samlet er serviceudgifterne reduceret med 12 milliarder kroner i perioden, mens antallet af medarbejdere er reduceret med cirka 30.000 ansatte, oplyser KL.
I en skriftelig kommentar til Avisen.dk svarer Jane Findahl (SF), der er formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, at en så hård opbremsning naturligvis kan mærkes alle steder.
"Dagtilbuds-området er bestemt ikke det område, der er hårdest ramt – tværtimod. Trods faldende børnetal er dagtilbud blevet ramt mindre end for eksempel folkeskoleområdet," siger hun.
Læs hele KL's svar her.
På landsplan ville udgifterne til daginstitutioner have ændret sig med plus 1,3 milliarder kroner, hvis der i 2012 var brugt samme beløb pr. barn i faste priser som i 2009.
Det viser en analysen af kommunernes forbrug på daginstitutionsområdet. Den omfatter næsten alle 98 kommuner.
Københavns Kommune og en håndfuld andre kommuner er ikke med i analysen, da der var problemer med datagrundlaget.
Kilde: Bureau 2000 for FOA.