I en titaniumkapsel, der kan modstå det enorme vandtryk på fire kilometers dybde, ligger et russisk flag. En mini-ubåd lægger kapslen på havbunden. Og hermed er slaget om Nordpolen og dets uudnyttede naturressourcer gået ind i en ny fase.

Rusland er nemlig sammen med USA, Canada, Norge og Danmark i gang med de indledende runder af en kamp om det enorme område bestående af vand og is. Russerne har nu sendt to mini-ubåde til området for at lave videnskabelige undersøgelser, der skal understøtte deres krav om territorium og altså plante det symbolske flag som tegn på, at man gør krav på området.

- Den slags kanonbåds-diplomati hører en anden tid til. Det er altså ikke noget, som russerne bestemmer bare fordi, de var der først. Det er unødvendigt chauvinistisk, siger udenrigsordfører fra Dansk Folkeparti, Søren Espersen.

Men Danmark er skam også med i territorial-kampen. I et samarbejde med Canada er man i gang med et større videnskabeligt projekt, der skal vise, at en undersøisk højderyg, der går tværs gennem det arktiske område, er en direkte forlængelse af Canada og Grønland. Får man held med at bevise det, kan landene også gøre krav på en udvidet del af Nordpolen.

Men hvor Danmark bruger seismiske undersøgelser og satelitfoto, bruger russerne altså mere udfarende metoder for at gøre krav på det eftertragtede område. Og det betyder, at vi skal være på vagt, mener flere danskere politikere.

- Vi skal afvente og se, hvad russerne finder på. Men vi har klare interesser i området, og skal naturligvis være parate til at gøre vores krav gældende, lyder det diplomatisk fra udenrigsordfører Lars Barfoed fra De Konservative.

Også Venstres Jens Hald Madsen mener, at vi skal være på vagt:

- Det er ikke et suverænitetskrav i gammeldags forstand, men et forsøg på at tilegne sig de store naturressourcer, området råder over. Det er endnu et eksempel på, at russerne bruger energipolitik som sikkerhedspolitik, og det betyder, at vi skal holde et skarpt øje med, hvad der sker, siger Jens Hald Madsen.

Det er nemlig ikke småpenge, der er på spil. Amerikanske geologer hævder, at 25 procent af verdens endnu ukendte oliereserver ligger under havbunden under det arktiske ocean. En vurdering lyder på mellem 10 og 1.000 milliarder tons olie.