Godt 1500 mennesker druknede, da Titanic sank på sin jomfrurejse i april 1912. Men samtidig blev omkring 700 mennesker reddet op fra Atlanterhavets iskolde vand.
Inden Titanic gik ned, lykkedes det nemlig at sende et SOS-signal fra skibets radio, der tilkaldte andre skibe i området. Og det er netop Titanics radio, der nu skal reddes og fra havets dyb.
En aftale mellem USA og Storbritannien fra 2000 siger godt nok, at gravfreden skal bevares, og at man derfor ikke må skære i vraget eller fjerne en del af det. Men en dommer i USA har med sin afgørelse givet dispensation for at bjærge den berømte radio.
– Det er en unik mulighed for at genvinde en genstand, der vil bidrage til arven om Titanic. Både for dem, der overlevede forliset, og for dem, der gav deres liv, lyder begrundelsen fra dommer Rebecca Beach Smith ifølge CNN.
Radioen befinder sig i det såkaldte ”Marconi-rum”, og billeder fra vraget viser, at det i betydelig grad er ved at blive nedbrudt af de mange år på havets bund. Og det er altså ved at være sidste chance, hvis væsentlige genstande skal reddes, inden de går tabt for evigt.
Titanics sidste radiosignaler blev udsendt 14. april 1912 kl 22.25 amerikansk tid. Meldingen lød på, at skibet havde ramt et isbjerg. En halv time senere kom sidste melding fra skibet, der ikke kunne synke: ”Skibet går ned, kvinder og børn er i redningsbådene. Vejret er klart og roligt”.
Derefter evig tavshed…
Fakta – Titanic
Da Titanic blev bygget, var det verdens største passagerskib – det målte 269 meter i længden. Det blev kaldt skibet, der ikke kunne synke.
11. april 1912 forlod Titanic sin sidste havn i Irland og satte kursen mod New York. Tre dage senere ramte skibet et isbjerg og gik ned – i det, der er blevet kaldt den største skibskatastrofe nogensinde.
I alt var der 2224 mennesker ombord, af dem mistede 1514 livet.
Vraget af Titanic ligger på ca.3800 meters dybde, omkring 600 kilometer fra Canadas østkyst. Det blev først lokaliseret i 1985.
De mange år på havets bund har sat sit præg på skroget. Billedet her er fra 2004. Wikipedia