Man taler om den nuværende krise for Finanskrisen 2.0.

Men er krisen kun en krise for borgerne i de gældsramte lande som Grækenland, Portugal, Irland, USA og til dels Spanien og Italien? Eller rammer den også danske løndmodtagere?

Ingen grund til panik

Avisen.dk har stille en stribe spørgsmål til Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og til Mads Lundby Hansen, der er chefkonsulent i den liberale tænketank CEPOS.

Er der grund til bekymring?

Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

"Ja, der er en risiko for en krise, som er større, end den har været. Men der er ikke grund til at blive grebet af panik."

Mads Lundby Hansen, chefkonsulent, den liberale tænketank CEPOS:

"Ja, vi står i en situation, hvor en række vestlige økonomier har enorme underskud på de offentlige finanser. Der skal rettes op."

Hvem er i størst risiko?

Lars Andersen:

"Det er de unge, de ufaglærte, dem med en kort uddannelse, de ansatte i handel og industri og indvandrere og deres efterkommere. Det er dem, der står mest usikkert på arbejdsmarkedet. Bygge og anlæg kan også blive ramt, men der ser vi ud til at være ovre det værste."

Mads Lundby Hansen:

"Alle. Når der kommer den slags uorden i samfundsøkonomien, påvirker det alle. Nogle har større risiko for at blive afskediget, men det smitter af."

"Lønstigningerne bliver lavere, og det betyder, at de offentlige ydelser også bliver reguleret med et mindre beløb, der kommer mindre i statskassen, der vil være færre penge til forbrug. Det rammer bredt."

Bliver det lige så slemt som krisen i 08/09?

Lars Andersen:

"Nej, det forventer og håber vi bestemt ikke. Den foregående krise var den værste siden 30'erne, og det ser ikke ud til at blive på samme niveau denne gang. Så når folk er bekymrede, er det formentlig fordi de kan huske, hvordan det var sidst."

Mads Lundby Hansen:

"Nej, i hvert fald ikke som det ser ud nu. Dengang frøs de finansielle markeder fuldstændig. Den gode nyhed denne gang er, at der kan gøres noget ved problemet, hvis landene med stor gæld får sat gang i den nødvendige genopretning."

Hvad skal vi gøre?

Lars Andersen:

"Regeringen bør få sat gang i væksten og fremrykke de offentlige investeringer. Vi har et vækstproblem, ikke et gældsproblem. Det er væksten, vi skal have gang i, og det kan vi gøre ved at sætte gang i investeringerne. Fx kan man give midlertidige skattelettelser til virksomheder, der vil investere."

Mads Lundby Hansen:

"Det er bekymrende, at en eventuel ny regering vil bruge en masse penge uden at sige, hvor pengene skal komme fra. Den nuværende krise er i høj grad en tillidskrise, og det nytter ikke at prøve at stimulere væksten, så længe danskerne ikke har tillid til økonomien."

"Så vil den enkelte fornuftigt nok lægge penge til side, fordi der vil være udsigt til et økonomisk hul forude. Det, vi har brug for, er økonomiske reformer, der får nedbragt det offentlige forbrug."