Sebastian Klein tjener rigtig gode penge på at turnere landet rundt med sine mange forskellige foredrag.
Det står klart i det seneste regnskab for firmaet DANSK SPILDTID ApS, som han ejer sammen med sin bedre halvdel, Rikke, som han har været gift med i 23 år.
Her kan man se, at parret - på trods af firmaets navn - bestemt foretager sig andet end at spilde tiden.
Det går så godt for firmaet, at de to ansatte, som man må formode er ægteparret selv, deler en fed årshyre på hele 1.231.216 kroner. Hvis ægteparret deler lige i porten betyder de, at de hver især hver måned hiver lige over 50.000 kroner hjem i lønposen.
Udover en fed månedshyre på den rigtige side af 100.000 kroner, har parret også fået ubetalt et udbytte på 122.000 kroner i 2023.
Selvom der er blevet råd til udbytte, er kassen bestemt ikke tom hos Sebastian Klein og fruen. Firmaet har nu en egenkapital på 3,3 millioner kroner.
De fleste af dem har parret investeret i værdipapirer.