200 mister jobbet i lufthavnen i Kastrup. Det er den første serie af fyringer, efter SAS er blevet enige med fagforeningerne om en spareplan, skriver Take Off.
Afskedigelserne rammer handlingsselskabet SGS og vil gå ud over skrankepersonale og lastefolk. Fyringerne sker først og fremmest, fordi der er færre flyafgange med SAS fra København og dermed et mindre personalebehov. Der er endnu ikke sat navn på, hvem der skal fyres.
Det ventes, at der i forbindelse med et bestyrelsesmøde og et efterfølgende pressemøde den 3. februar bliver meldt ud, hvordan spareplanen på godt en milliard danske kroner vil påvirke de ansatte i andre faggrupper.