Krisen har især ramt unge ledige hårdt.
Der er langt mellem jobbene både for ufaglærte og akademikere.
Derfor lancerer regeringen tirsdag sin tredje pakke af forslag, der skal bekæmpe problemet.
Her en håndfuld af initiativerne, der blev præsenteret på et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet.
1.
Virksomhedspraktikken udvides for unge under 30 år fra fire til 13 uger.
Beskæftigelsesminister kalder virksomhedens "verdens længste jobsamtale".
"Det er en kanon ordning. Det er 13 uger, hvor man får mulighed for vise sin kunnen," argumenterer hun over for de fremmødte.
2.
Den populære videnpilot-ordning udvides.
Frem til 2013 afsættes ekstra 30 mio. kr. Ordningen hjælper akademikere til job i særligt mindre virksomheder, der normalt ikke ansætter de høje pander.
Pengene er allerede på plads; så initiativet skal som det eneste i pakken ikke igennem en politisk forhandling i den brede forligskreds.
3.
Øgede muligheder for opkvalificeringsjob
Unge, der mangler erfaring og kompetencer, skal have yderligere muligheder for at komme i sving på arbejdsmarkedet, mener regeringen, der sender ti mio. kr. efter forslaget.
4.
Ungeledigheden har især ramt bygge- og anlægsbranchen hårdt.
Derfor skal der bl.a. iværksættes "samarbejdsprojekter mellem jobcentre og a-kasser," lyder det i et faktapapir fra ministeriet.
5.
En kampagne skal gøre virksomhederne mere opmærksomme på, hvor udbytterige nyuddannede akademikere kan være.
Finansiering:
Der er ikke nogle nye midler i regeringens forslag til Unge Pakke III.
Men der omrykkes i alt 180 mio. kr, oplyser Inger Støjberg.
Der er ikke nogle nye midler i regeringens forslag til Unge Pakke III.
Men der omrykkes i alt 180 mio. kr, oplyser Inger Støjberg.