At være født ind i en kongelig familie er ikke længere ensbetydende med, at man kan modtage apanage resten af livet og ikke tænke på at få sig et job, da de kongelige pligter netop er et fuldtidsjob.
Sådan var det engang, hvor man bare i periferien kunne være kongelig, og så også leve som en sådan. De tider er for længst ovre, og de europæiske kongehuse har fået en mere minimalistisk – hvis man da kan kalde deres levestil for det – tilgang til de gratis goder.
Undersåtterne betaler
Herhjemme får en del stadig apanage. Udover dronning Margrethe (86.3 mio.) får kronprinsfamilien (21.6 mio) prinsesse Benedikte (1.3 mio), grevinde Alexandra (2.6 mio.), prins Ingolf (1.8 mio.) og prins Joachim (3.8 mio.), apanage. Sidstnævnte også selv om han er flyttet fra Danmark på ubestemt tid, og derfor reelt ikke er berettiget til det.
Det er naturligvis skatteyderne, som står for den udgift – ligeledes over hele linjen i Europa, men regnestykket er ikke så nemt at gøre op som herhjemme.
12 mia. dollars
Nogle kongehuse får også indtægter fra andre steder end det offentlige, mens kongehuset i Liechtenstein ikke får en bøjet femøre, men finansierer sig selv. Hans-Adam II er så også verdens rigeste monark med en svimlende formue på 12 milliarder dollars.
Og Monacos royale med prins Albert i spidsen koster borgerne mest. Hver indbygger i Monaco betaler omkring 10.000 kroner til finansieringen af deres kongehus. Herhjemme ligger vi i den lave ende med en flad 20'er per indbygger.
Så dyre er de 10 kongehuse for skatteyderne
Danmark: 125 mio. kr.
Sverige: 56 mio. kr.
Norge: 350 mio. kr.
Spanien: 63 mio. kr.
Storbritannien: 700 mio. kr.
Monaco: 350 mio.
Holland: 330 mio.
Belgien: 100 mio.
Luxembourg: 80 mio. kr.
Liechtenstein: 0 kr.