S og SF vil kaste to milliarder efter forebyggelse for at få flere i arbejde og rette op på de offentlige finanser. Men der er ingen dokumentation for, at forebyggelse virker, påpeger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Dansk Sundhedsinstitut.
”Vi ved grænsende til ingenting om, hvad der virker inden for forebyggelse på arbejdsmarkedet. Det er sandsynligvis en god investering at sende mange penge ud til forebyggelse, men det er langt fra en sikker investering,” siger han.
Når Jakob Kjellberg kalder det en ’god ide’ at investere i forebyggelse, handler det primært om det potentiale, der ligger i at lære danskerne at leve sundere.
”Hvis vi for eksempel knækker koden for, hvordan man forebygger fedme, er afkastet gigantisk. Men det er ikke noget, vi kan regne med på forhånd,” siger Jakob Kjellberg.
Han kalder det ’meget usikkert’ om S og SF’s plan vil resultere i 5.000 flere på arbejdsmarkedet i 2020 og en gevinst på 1,5 milliard.
”Man kan godt sige, at man vil tjene 1,5 milliard på det, hvis man holder fast i, at det kun er planen,” siger Jakob Kjellberg.
Muligheden er der
Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen mener dog godt, at S og SF’s plan kan lykkes.
”Muligheden er der, og det virker ikke urealistisk, at man kan få 1.000 flere i arbejde om året. Og selv om at man ikke anviser præcist, hvordan man har tænkt sig at gøre, så der utvivlsomt noget at komme efter ved at investere i forebyggelse. Det kan være tidlig og målrettet indsats i forbindelse med længerevarende sygefravær,” siger Kjeld Møller Pedersen.
Den samlede gevinst ved at satse på forebyggelse kan ikke måles over en kort periode, påpeger han. Den skal ses i et længere perspektiv.
”Omkring forebyggelse skal man huske de gamle bondeord om, at man skal så, før der kan høstes. Forebyggelsens dilemma er jo, at der er nogen ting, der ikke viser før en generation henne,” siger Kjeld Møller Pedersen.
V: En hjemmestrikket omgang
S og SF’s 2020-plan indeholder ikke en detaljeret beskrivelse af, hvilke projekter de to milliarder skal bruges på. Det får regeringspartiet Venstre til at kritisere oppositionens økonomiske plan for ikke at holde vand.
”Hvordan vil man flytte de personer væk fra overførselsindkomster? Det er der ikke nogen klar beskrivelse af. Det, vi har brug for, er at få økonomien til at hænge sammen. Så er man nødt til at komme med nogle konkrete og redelige penge og tiltag,” siger sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V).
Hun er ikke imponeret.
”Jeg havde en forventning om, at de to partier kom med en plan med noget hold i. I hvert fald på sundhedsdelen er det en temmelig hjemmestrikket omgang,” siger Birgitte Josefsen.
Højere afgifter kan virke
De helt store syndere for den danske folkesundhed er rygning og alkohol.
S og SF henter en del af pengene til forebyggelsen fra en prisstigning på 10 kroner for en pakke smøger. Og den del er Jakob Kjellberg begejstret for.
”Det synes jeg er super, super godt. Rygeforbud og prisstigninger på cigaretter og noget, der faktisk har vist sig at virke,” siger han.
Om dette også virker at sætte afgifterne op på sukker og fedt, er Jakob Kjellberg mindre overbevist om. I hvert fald når sigtet er flere på arbejdsmarkedet.
”Groft sagt er det bevist, at hvis smør er dyrt og æbler og pærer er gratis, køber folk flere æbler og pærer. Men hvor meget det batter i forhold til befolkningens arbejdsmarkedsdeltagelse fem år senere, det er meget svært at sige,” siger Jakob Kjellberg.
SF: Forudsigelig kritik
SF's finansordfører, Ole Sohn, kalder Venstres kritik 'forudsigelig':
"Regeringens politik har medført et underskud, fordi regeringen ikke har haft styr på økonomien. Det er helt afgørende, at der ryddes op. Det kan man kun gennem uddannelse, investeringer og bedre sundhed via forebyggelse.”
Hvad er kommentaren til, at der ikke er dokumentation for, at forebyggelse virker i forhold til arbejdsmarkedet?
”Den forebyggende indsats, vi laver, er meget bredspekteret og er blandt andet målrettet livsstilssygdomme. 445.000 dansker er i dag uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller dårligt helbred. Det vil vi gerne nedbringe blandt andet gennem forebyggelse,” siger Ole Sohn, der fortsætter:
”Udgifterne til sundhedsvæsenet vokser og vokser, og hvis vi ikke gør noget, vil det blive umuligt at finansiere. Jeg mener ikke, at vi har andet valg end at satse på forebyggelse. Alternativet er ikke til at holde ud at tænke på.”
1,5 milliard kroner i statskassen og 5.000 færre på offentlig forsørgelse i 2020. Det er, hvad S og SF håber at få ud af at investere milliarder i forebyggelse. Pengene skal komme fra forhøjede afgifter på cigaretter, sukker og usund mad. De får et ordentligt nøk opad, så eksempelvis en pakke smøger kommer til at koste ti kroner mere end i dag.
De øgede afgifter giver ifølge S og SF råd til årligt at spendere to milliarder kroner på bedre forebyggelse. Og det vil ifølge de to partiers regnedrenge flytte 1.000 ’helårspersoner fra helbredsmæssig forsørgelse til beskæftigelse’.