En mand er blevet anholdt af politiet i forbindelse med undersøgelsen af en 35-årig mands dødsfald i Esbjerg.
Den 35-årige blev fundet torsdag morgen og var tilsyneladende faldet ned ad en trappe i Kvaglund.
Efter flere timers undersøgelser på stedet ved politiet ved middagstid endnu ikke, om der er tale om en ulykke eller om en forbrydelse.
Ved middagstid oplyser vicepolitiinspektør Bent Thuesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau, at en retsmediciner på stedet ikke umiddelbart har kunnet komme med en konklusion.
Undersøgelserne fortsætter derfor, og en afklaring ventes torsdag eftermiddag.
Den 35-årige overnattede hos en bekendt.
/ritzau/