Regeringen og Danske Regioner er endt i et slagsmål om, hvem der skal betale millionregningen for den styrkede it-sikkerhed i sundhedssektoren, som regeringen i foråret lovede danskerne.
Det skriver Jyllands-Posten.
Regionerne kan økonomisk ikke løfte den "kæmpestore opgave alene". Det kan komme til at ramme behandlingen af patienterne, hvis ikke der tilføres ressourcer fra staten til cyberoprustningen.
Sådan lyder budskabet fra næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S).
- Vi kommer til at lave prioriteringer mellem sikkerhed og behandlinger, hvis der ikke tilføres mange flere ressourcer til det område.
- Cybersikkerhed er jo en helt ny kerneopgave for regionerne, men vi kan ikke løfte det selv, siger Ulla Astman til avisen.
I maj udpegede regeringen i en ny cybersikkerhedsstrategi sundhedssektoren som en af seks såkaldte samfundskritiske sektorer, der skal styrke deres evne til at modstå cyberangreb.
Samtidig gjorde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) det klart, at sektorerne selv skal "afholde udgifterne til at højne sikkerheden på deres respektive område".
Og sådan er det stadig, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der understreger, at det er afgørende, at it-sikkerheden på hospitalerne styrkes.
- Det er et område, som regeringen tager meget alvorligt, og regionerne er allerede blevet løftet med en milliard kroner i forårets økonomiaftale.
- Og ligesom resten af den offentlige sektor må regionerne sørge for i fremtiden at købe udstyr, der er sikret i forhold til det ny trusselsbillede, siger Ellen Trane Nørby til avisen.
Ifølge Ulla Astman er den ene milliard kroner ikke nok. Hun advarer om, at et cyberangreb mod hospitaler kan have store konsekvenser og peger på, at staten har afsat omkring 1,5 milliarder kroner til sin egen statslige oprustning.
- I værste fald kan det jo være liv, der står på spil. Derfor skal sikkerheden på plads, og vi vil prioritere den på linje med behandlinger, siger hun.
Carsten Schürmann, lektor i it-sikkerhed og hacking ved IT-Universitetet, vurderer, at sundhedsvæsenet står over for en stor - og dyr - omlægning.
- I det offentlige er der generelt problemer med it-sikkerheden, fordi det ofte er den billigste it-leverandør, der menes at være den bedste, siger han.
- Man skal opbygge en digital infrastruktur, hvor it-sikkerheden er tænkt ind fra start i alle dele af sundhedssystemet. Og det koster penge.
Han kan ikke vurdere, hvor stor truslen mod det danske sundhedsvæsen er her og nu, men der er ingen tid at spilde, mener han.
- Der er ingen grund til ikke at være forberedt. For det store angreb kommer en dag, og det er nogle af vores mest personfølsomme oplysninger, der er på spil, siger Carsten Schürmann.
/ritzau/