Overborgmester, teknik- og miljøborgmester, kultur- og fritidsborgmester, børne- og ungeborgmester, socialborgmester, sundheds- og omsorgsborgmester, beskæftigelses- og integrationsborgmester. København svømmer i borgmestre. Men ikke ret meget længere.

Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede nemlig i sin åbningstale i Folketinget, at det skal være slut med mere end én bykonge i hver by.

"Det er nogle tanker, regeringen har barslet med et stykke tid. I stedet for at have mange forskellige styreformer i de danske kommuner, skal der nu være det samme. Og det er et flertalsstyre med kun én borgmester, der er chef for hele forvaltningen," lyder vurderingen fra kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch.

Men skal der kun være én borgmester per kommune, vil alle områdeborgmestre (der hedder rådmænd i Århus, Odense og Aalborg, red.) ikke længere være fuldtidspolitikere. Og det kommer ikke til at ske uden ramaskrig, vurderer Roger Buch.

"Det vil betyde en kraftig reduktion af deres løn, hvis de nu kun skal være udvalgsformænd frem for borgmestre. Og med mindre vederlaget for udvalgsformænd i de store kommuner sættes gevaldigt op, skal de ud at finde et civilt job ved siden af. Desuden vil der nok også komme en anden kritik fra de store kommuner, fordi borgmestrene og rådmændene samtidig mister en titel," siger han.

At København, Århus, Odense og Aalborg bliver presset til at ændre styreform til flertalsstyre frem for magistratstyre, får ingen praktisk betydning for kommunens borgere.

"Efter min bedste overbevisning betyder det ingenting. Man skal allerede i dag have et flertal bag sig, for at få noget gennemført, så på den måde betyder ændringen intet. Det er symbolpolitik," slår Roger Buch fast.

På papiret vil borgmesteren i de fire største kommuner godt nok få mere magt, fordi han nu bliver chef for alle forvaltninger, men udnytter han den magt, er han hurtig færdig i politik, lyder vurderingen fra Roger Buch.

Han kommer samtidig med sit bud på, hvorfor det er så vigtigt for regeringen at få gennemført en tilsyneladende ubetydelig ændring i den kommunale styrelseslov.

"De fire store kommuner er socialdemokratisk styrede, så det er dem, regelforenklingen kommer til at gå ud over," slutter kommunalforskeren.