To år efter, at eurolandene gik i gang med at designe en ny, permanent redningsfond for deres kriseramte økonomier, er fonden - kaldet ESM - nu en realitet.
Økonomi- og finansministrene fra de 17 eurolande er mandag samlet i Luxembourg til stiftende bestyrelsesmøde i fonden, der med tiden skal kunne støtte problemlande med op til 500 milliarder euro (3728 milliarder kroner, red.).
Men selv om ministrene på bestyrelsesmødet skriver under på alle de juridiske dokumenter, der søsætter fonden, er der de seneste uger opstået tvivl om, præcis hvordan fondens penge kan bruges.
Det står klart, at ESM skal låne penge til lande i problemer. Spanien ventes at blive det første land, der får penge fra fonden, når landets banksektor til november formentlig beder om omkring 40 milliarder euro til at rekapitalisere spanske banker.
Men et møde blandt finansministrene fra de tre toneangivende eurolande Tyskland, Holland og Finland for to uger siden skabte forvirring om de nærmere betingelser.
Et EU-topmøde åbnede i juni for, at ESM kan betale penge direkte til bankerne i stedet for, at al støtte som hidtil skal gå til staten, som derefter distribuerer pengene videre. Dog først når der er etableret et fælleseuropæisk banktilsyn.
Idéen med den direkte støtte til bankerne er, at man undgår at sætte landene i yderligere gæld.
Men finansministrene fra de tre "strammere" erklærede til manges overraskelse, at ESM kun kan bruges fremadvirkende og ikke kan låne til banker, der allerede havde problemer, før ESM og banktilsynet blev en realitet.
Den usikkerhed ventes ikke at blive afklaret på det stiftende bestyrelsesmøde mandag. Det bliver formentlig op til stats- og regeringscheferne at afklare tvivlen om tolkningen, når de holder topmøde igen om halvanden uge.