De skal forsøge at hjælpe patienterne af med deres psykiske problemer, men kæmper selv med angst, apati og mørke tanker.
Psykologer går i højere grad end andre jobgrupper ned med stress og depressioner.
Det fremgår af en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der slår fast, at psykologer er blandt de mest depressive erhvervsgrupper.
Dertil kommer at hele 82 procent af psykologerne i samme undersøgelse har sagt, at arbejdet har været en kilde til stress. Herunder har 21,2 procent sagt, at de 'ofte' eller 'hele tiden' har været stresset. Til sammenligning ligger det generelle stressniveau i andre brancher på 15 procent.
"Det er jo bekymrende, og det tyder på, at psykologerne har for meget at lave," siger fungerende formand i Psykologforeningen Rie Rasmussen.
Arbejdskadestyrelsen modtog i 2012 rekordmange anmeldelser om psykiske sygdomme som arbejdsskader. Og mens flere danskere kæmper med psyken på jobbet, er psykologbranchen en af de hårdest ramte, når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø.
Ifølge Rie Rasmussen er især de offentligt ansatte psykologer og psykiatere hårdt pressede, som følge af de lange ventetider i den kommunale behandling.
Udover de lange ventelister, følger en nærmest automatisk belastning på psyken i arbejdet med mennesker, forklarer seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Jesper Kristiansen.
"Det, der skal til, for at udløse stress i arbejdslivet, er blandt andet, at de ting man arbejder med, berører én følelsesmæssigt. Især for psykologerne er det svært at slippe klienterne efter arbejdet, og det tærer på psyken," siger han.
Depressive avler depressive
En psykolog skal så vidt muligt forsøge at sætte sig ind i patienternes tilstand, og netop dén empati kan være skadelig for deres arbejdsmiljø. Det kan ofte være svært at holde en professionel distance til patienterne. Det forklarer arbejdspsykolog fra Aalborg Universitet, Einar Baldursson.
"Der findes forskning, der viser, at når man arbejder med depresssive, har det en smittende effekt. Og i modsætning til læger, hvor patientgruppen er meget forskellig, oplever psykologer at have mange patienter, der er deprimerede, og det smitter altså," siger han.
De skal lukke ned
Psykologer er ofte for dårlige til at holde arbejde og fritid adskilt.
Det oplever Birgit Bruun, der er psykolog og kredskontaktperson for Psykologiforeningen i Roskilde.
Hun har i sin kontakt med kollegaer oplevet, at flere dem ikke har kunnet få patienternes problemer ud af hovedet, når de gik hjem fra arbejde.
"I en gruppe af kollegaer på syv, vil der oftest være en eller to, der har oplevet de her problemer med stress eller depressioner. Så det er et problem, vi støder på hele tiden," siger hun.
Dårlige ledere
Ifølge Rie Rasmussen skal flere af de kommunalt ansatte psykologer have bedre mulighed for at sige fra overfor nye klienter.
"På nogle kommunale arbejdspladser er ventelisterne enormt store, og det gør, at de kommunalt ansatte psykologer på disse arbejdspladser skal løbe endnu stærkere. Så aftalerne bliver presset for meget sammen, og så går der samlebåndspsykologi i den," siger hun.
Det er ledernes opgave at sørge for at arbejdsmængden ikke bliver for stor for de kommunalt ansatte psykologer, og heri ligger en stor del af problemet.
"En enkelt løsning på problemet er en bedre ledelse. Hvis der er en overgrad af stress på arbejdet skyldes det jo at lederne er for dårlige til at organisere og fordele arbejdet", siger hun.
Psykologforeningen ser nu frem til en ny arbejdsundersøgelse, som Akademikernes Centralorganisation er ved at udarbejde. Undersøgelsen skal kortlægge psykologibranchens problemer og udfordringer.
Når den er færdig vil Psykologiforeningen gå i dialog med arbejdsgiversiden om at få ændret flere ting i branchens arbejdsmiljø.