Kommuner skal fremover gøre mere for at finde på alternativer, så færre ældre borgere og færre børn skal indlægges på sygehuset.
Det er ifølge Jyllands-Posten konsekvensen af en ny takstmodel, som regeringen vil indføre for kommunernes betaling for deres borgere på sygehusene, hvor børn under to år og borgere over 65 år stiger i pris, og resten af befolkningen bliver billigere.
Fremover bliver prisen 15.000 kroner for at indlægge en borger over 65 år eller børn under to år på sygehuset. Det er 6000 kroner mere end i dag
- Det kan lyde som teknik, men det er for at fremme forebyggelsen, at vi målretter taksten efter alder.
- Kommunerne skal blive skarpere på at tilbyde den rette behandling første gang, og det er nødvendigvis ikke en indlæggelse, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) til avisen.
Den nye betalingsmodel skal ifølge regeringen fungere som en økonomisk gulerod til kommunerne.
Den enkelte kommune skal med støtte fra sundhedsplejersken i højere grad hjælpe en nybagt familie i stedet for indlæggelse på en børneafdeling.
Og kommunerne skal også tvinges til at tænke i løsninger, som kan hjælpe den ældre i nærmiljøet.
- Det kan være i form af akutstuer eller mere hjemmesygepleje, og her skal kommunerne i gang med at opruste til et mere kvalificeret niveau, og samtidig skal tilbuddene i kommunerne være mere ensartede, så det ikke er postnummeret, der afgør, om man får den rette hjælp, siger Løhde.
Hos kommuneforeningen KL glæder formand Martin Damm (V) sig over, at det fremover kan betale sig at forebygge. Han frygter ikke, at kommunerne vil skæve til lommeregneren og undgå at indlægge borgere, som reelt har behov for det.
- Det tror jeg ikke et øjeblik, for det er jo stadig lægerne, som konkret indlægger folk efter et lægeligt skøn.
- I fremtiden, når vi har opbygget flere tilbud i kommunerne, har de bare nogle alternativer, de kan vælge i stedet for indlæggelse, og det er kun godt for alle, siger han.
I Danske Patienter er direktør Morten Freil mere bekymret.
- Vi ser meget hellere, at man tager en grundig vurdering af, hvad indholdet skal være i stedet for at tro, at man kan fikse det med en økonomisk gulerod, siger Morten Freil.
/ritzau/