Glem Irak-krigen, global opvarmning og sundhedsvæsnet.
Når amerikanerne stemmer, så er det vigtigste spørgsmål, hvem der vil holde prisen nede på benzinen, mælken og næste måneds husleje.
For den amerikanske økonomi er sendt i hospitalssengen med noget, der ligner en kronisk sygdom.
I sidste måned røg 234.685 huse over hele landet på tvangsaktion – det er 57 procent flere end i marts sidste år. Otte ud af ti amerikanerne mener, at det er lige så sikkert, at økonomien bliver værre, som at solen står op i morgen.
Og hver dag sender den amerikanske udgave af CNN programmet Det vigtigste emne med én times råd om omlægning af huslån, billige måder at købe brugte biler, og hvordan man sparer på maden.
Lover job
Især en stat som Pennsylvania, der har mange traditionelle arbejdere, er spørgsmålet om økonomi vigtigt. De fleste af den type job forsvinder nemlig til Asien eller Sydamerika.
Derfor foreslår en kandidat som Hillary Clinton fem nye job i miljøsektoreren.
»Vi er stadig nødt til at være en nation, der laver noget. Jeg tror ikke på, at vores land kan blive ved med at være stærk og fuld af energi, hvis vi ikke producere noget,« siger hun.