Jeg hedder Karina Rohr Sørensen. Er uddannet socialrådgiver - og arbejder til dagligt som mellemleder i en kommunal forvaltning. Jeg har tidligere arbejdet med stofbrugere og med hjemløshed, men arbejder i dag et sted, hvor vi håndterer en bred vifte af sociale problemer. Jeg skriver om lovgivning, velfærdsvilkår, socialpolitik og det der med at være med til at skabe rimelige rammer for fagligheden, også når økonomien er stram.
EN SOCIALRÅDGIVER, der samtidigt er borger i Herning Kommune, beslutter sig for at gå ind i lokalpolitik. Hun stiller op – og bliver valgt. En menig sagsbehandler – relativt nyuddannet – er nu med til at beslutte rammer og retning i byrådet. Her stiller hun spørgsmål om alt muligt (hun er jo socialrådgiver). Og oplever, at det ikke altid er populært hos dem, der har flertallet.
Samtidigt passer hun til dagligt sit job. Et job der i sagens natur også rummer vanskelige sager, sager hvor familie og kommune ikke er enige om, hvad der er bedst for børnene. En sag ender med en tvangsmæssig anbringelse, som familien er uenig i – og gør hvad de kan for at råbe op om. Så langt så godt! Borgere skal kunne ytre sig om det arbejde, der udføres, og gøre hvad de kan for at blive hørt.
Sagen havner hos politikerne i byrådet. Hvor der bestilles en ekstern undersøgelse, der skal afdække, om der er sket fejl. Undersøgelsen kommer – og borgmesteren vælger at hænge sagsbehandleren ud for åbent tæppe. Der er sket fejl på fejl på fejl, konkluderer han. Økonomiudvalget – hvor borgmesteren sidder for bordenden – beslutter sig til, at det er sagsbehandleren, der bærer hovedansvaret, og beslutter at fyre deres politiske modstander.
MEN HEY - TÆNKER ALLE, der kender lidt til socialrådgiverfaget – kan en menig socialrådgiver bære ansvaret for en tvangsmæssig anbringelse helt alene? Nej, er svaret – sagen har været håndteret af et helt team af professionelle, men der er udelukkende én fyring: Fyringen af den politiske modstander. Det vil sige, at alle de andre involverede ikke fyres. Kun den sagsbehandler der sidder i byrådet. Men i en tvangsmæssig anbringelse kan sagsbehandleren aldrig alene bære ansvaret. Det er sager, der går gennem ledelse, og som afgøres af Børn- og Ungeudvalget. Det er svært ikke at få den tanke, at fyringen mere handler om at ramme en politisk modstander, end at sikre kvaliteten i arbejdet i forvaltningen.
Det er svært, når man ser på en kommune udefra, at vurdere, hvad der er op og ned i en personsag. Det faktuelle er, at anbringelsen er bragt for Ankestyrelsen, der har godkendt den. At mange har været involveret i sagens håndtering er ligeledes slået fast.
Der er ingen tvivl om, at der begås procedurefejl i sagsbehandling – det gør der i alle forvaltninger – nok også i Herning. Jeg tænker ikke, at der findes forvaltninger med højt arbejdspres, hvor der aldrig laves fejl, hvor alt journaliseres korrekt og til tiden, og hvor alle frister overholdes. Det må og skal være en daglig bestræbelse for alle at gøre det yderste for, at sagsbehandling sker på den rigtige måde. Det er vigtigt – og handler om retssikkerhed og rimelighed.
Men at forestille sig en verden, hvor der aldrig er noget, der glipper, er nok ikke så sandsynligt. For socialrådgivere der i det daglige arbejder under et meget tungt arbejdspres – hvilket vil sige de fleste socialrådgivere – er det nok de færreste, der kan prale af, at de altid har gjort alt helt korrekt og til tiden. Fejl sker, når vi er for pressede, når systemerne går ned, når der er for mange sager og for få hænder og af alle mulige andre grunde. Fejl sker!
MED FYRINGEN I HERNING trues alle disse socialrådgivere. Trues til ikke at blande sig i den offentlige debat, ikke at stille op til byråd, ikke stikke snotten for langt frem. Hvis du råber for højt, bliver det dyrt! Sådan lyder signalet til enhver socialrådgiver, når vi ser på det, der ligner en politisk fyring i Herning. Den trussel mod ytringsfriheden er uhørt og uacceptabel.
Kvaliteten af socialt arbejde afhænger af socialrådgivere, der bruger både socialfagligheden, medmenneskeligheden, den sunde fornuft og lovgivningen. Som møder de mennesker, der har behov for hjælp, respektfuldt og inddragende. Og kvaliteten afhænger af ordentlige rammer, af arbejdspladser hvor der er balance mellem ressourcer og opgaver. Men kvaliteten og udviklingen af det sociale arbejde afhænger også af engagerede medarbejdere, der tager del i samfundet. Der har deres ytringsfrihed – og tør bruge den.
Som medarbejdere i en politisk styret organisation skal vi være loyale. Vi skal udføre vores arbejde inden for de rammer politikerne udstikker – acceptere de kommunale serviceniveauer, også når vi er uenige. Vi skal gøre vores bedste med de muligheder, der er til rådighed. Men vi har krav på fair play fra politikerne. At de holder sig for gode til at blande politik og personaleledelse.
ENGANG VAR Herning-modellen noget, der lød rigtigt godt for socialrådgivere, der arbejder med børn og unge. Herning-modellen er et mindset, en måde at arbejde på, hvor den enkelte sagsbehandler får reduceret sit sagstal, så det faktisk er muligt at følge med i – og følge op på – børnene i de familier de har sagsansvar for. Det er en investeringstankegang, hvor kommunerne prioriterer flere midler til det nære sagsarbejde. Det handler om at gribe ind tidligere, mere præcist, og på en måde så vi forhåbentligt får hjulpet familierne med at kunne håndtere de udfordringer, de står i. Målet er at spare både penge og menneskelig lidelse på den lange bane. Den rigtige indsats hurtigere, giver færre knuste børneliv og flere familier, der fungerer bedre. Herning-modellen handler om øget tid til faglighed, bedre mulighed for at nå de faglige mål, og flere tilfredse borger-møder. Totalt win-win på et tidspunkt hvor Herning gik forrest.
Med fyringen af en menig socialrådgiver – en fyring der ikke foretages af hendes leder – men derimod af økonomiudvalget, lyder Herning knap så positivt. Det lyder som magtmisbrug, og som et sted hvor man som socialrådgiver ville begynde at se sig om efter et andet sted at tjene sin løn. Hvor fanden blev Herning af? Tag ytringsfriheden alvorligt Herning! Tag dig sammen Herning!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.