Fyns Politi rykkede torsdag eftermiddag talstærkt ud til Vollsmose i Odense efter et skyderi i området.
Torsdag aften oplyser politiet i en pressemeddelelse, at en 23-årig mand er anholdt og nu skal afhøres i forbindelse med episoden.
Det var ved 14-tiden, at politiet fik en anmeldelse om skyderi i Bøgeparken. Siden har politiet være til stede i området, hvor man har fundet flere afskudte patronhylstre.
Motivet til skyderiet skal findes i et internt opgør mellem lokale grupper i området, mener politiet.
Ingen er tilsyneladende blevet ramt af skud, men det har ikke været muligt at få oplyst, om biler eller andet i området skulle være blevet ramt.
I pressemeddelelsen kort før klokken 21 oplyser politiet, at man stadig er til stede i og omkring bydelen i "tryghedsskabende øjemed".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.