Sigtelsen om at hjælpe fanger på flugt mod en fangevogter fra Kolding Arrest er i den grove ende. Alligevel har Sydøstjyllands Politi valgt at løslade manden i stedet for at kræve ham varetægtsfængslet.
Ifølge vicepolitiinspektør Torben Svarrer har man vurderet, at der ikke er juridisk grundlag for at fængsle manden.
- Det er ganske rigtigt en alvorlig forbrydelse, men hvis man for eksempel skulle fængsle ham af hensyn til retshåndhævelsen, så er strafferammen ganske enkelt ikke høj nok til at fængsle i denne her type sag, siger Torben Svarrer.
Retshåndhævelsen kaldes også retsfølelsen. Ifølge retsplejeloven kan man varetægtsfængsle folk, af hensyn til offentlighedens retsfølelse i sager, hvis mistankegrundlaget er særlig stærkt.
Det kræver dog, at der er rejst sigtelse for en straffelovsparagraf med en strafferamme på mindst seks års fængsel, eller at sigtelsen vedrører vidnetrusler, vold eller sædelighedskriminalitet.
Fangevogteren fra Kolding er sigtet efter en paragraf med en strafferamme på tre års fængsel, og det er ikke nok til at kræve ham fængslet.
Dog har politiet i teorien andre muligheder for at kræve fangevogteren sat bag lås og slå. Ofte bliver personer nemlig varetægtsfængslet, fordi en dommer vurderer, at de på fri fod ville kunne forpurre politiets efterforskning.
- Det er vores vurdering, at det kan han ikke. Derfor er der simpelthen ikke noget fængslingsgrundlag i sagen, siger Torben Svarrer.
Ud over de nævnte grunde til at varetægtsfængsle folk, kan det også ske, hvis en dommer vurderer, at den sigtede vil forlade landet, gå under jorden eller begå ny kriminalitet, hvis ikke han kommer øjeblikkeligt bag tremmer.
Heller ikke dette er efter politiets vurdering opfyldt i sagen fra Kolding.