Podcast: Senegals forsvar er VMs bedste

Salif Sané pakkede sammen med Kalidou Koulibaly den polske stjerneangriber Robert Lewandowski ind. (Foto: Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix/arkiv)

Podcast: Tirsdagens VM-kampe bød blandt andet på en stærk Senegal-sejr over Polen, ikke mindst fordi midterforsvaret med Kalidou Koulibaly og Salif Sané fuldstændigt pakkede den polske stjerneangriber, Robert Lewandowski ind. Her får du analyse og efterbehandling af de tre tirsdagskampe, hvor især Senegal begejstrede panelet, Francis Dickoh og Oscar Rothstein.

I denne artikel finder du en podcast fra vores VM-partner Mediano, hvor fodboldeksperter analyserer VM.

Robert Lewandowski var nærmest usynlig i kampen mod Senegal, da Polen fik en forfærdelig start på VM. Polakkernes store stjerneangriber havde det svært overfor Kalidou Koulibaly og Salif Sané, og de to senegalesiske midterforsvarer imponerede Medianos-ekspert, Francis Dickoh, så meget, at han kalder dem for det bedste stopperpar, han har set under VM-slutrunden hidtil.

Også Japan stod for en overraskelse ved at besejre Colombia i en kamp, hvor de også blev hjulpet godt på vej af Carlos Sanchez, som tog armen ud til siden og ødelagde dagen for sig selv, sine holdkammerater og de colombianske fans.

Og så fik vi taget hul på anden omgang af gruppekampene, da de russiske værter bød Egypten, med Mohamed Salah, op til dans i går aftes og spillede sig meget tæt på ottendedelsfinalen.

Medianos VM morgenshow analyserer alle tre kampe, og det er i dag, som det også var i går, hvor der bliver lavet én udsendelse med ren analyse på kampene fra i går. Og så en anden udsendelse, hvor vi leverer ren optakt til dagens kampe. Det er den udsendelse, der hedder VM Special # 35.

Ekspertpanelet består i dagens udsendelser af fast mand hos Mediano og tidligere ghanesisk landsholdspiller, Francis Dickoh, og Zetland-skribent og ligeledes fast mand på Mediano-holdet, Oscar Rothstein.

Du kan høre hele udsendelsen her:

Hvis du vil høre optakt til onsdagens kampe, hvor vi skal have blandt andre Portugal og

Spanien at se igen, så kan du finde den her:

I denne udsendelse kan du også høre diskussioner om:
• Hvor langt det stærke Senegal-mandskab har muligheder for at komme.
• Hvorfor Polen aldrig fik sat Robert Lewandowski i scene.
• Hvordan Egypten tabte deres VM på gulvet mod de stærke russere.
• Hvorfor Mohamed Salah ikke fik sat et støtte aftryk på kampen.
• Om Egypten fyrer træner, Hector Cuper, efter en skuffende VM-slutrunde.
• Hvor langt de russiske VM-værter kan drive det.
• Og meget mere

Udsendelsen er en del af Medianos store VM-forløb. Der ligger allerede derude portræt-udsendelser om:

• Argentina
• Spanien
• Tyskland
• Brasilien
• England
• Frankrig
• Kroatien og Serbien
• Rusland som værtsland og VM-arrangør

Eksperter fra sportsmediet Mediano vil i løbet af VM skrive daglige, eksklusive klummer her på avisen.dk/VM. Her vil du også kunne finde de daglige podcast, som Mediano optager hver morgen i hele VM-perioden.