Peter Madsen har tilstået partering af Kim Wall

(Foto: Foto: Bax Lindhardt/Scanpix)

Peter Madsen har tilstået partering af journalist Kim Wall.

Peter Madsen ændrer endnu engang forklaring i sagen om den dræbte journalist Kim Wall.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

- Endvidere har Peter Madsen erkendt, at det var ham, der efterfølgende har gennemført parteringen af liget og siden har smidt alle ligdelene i Køge Bugt, står der.


Tidligere i dag kom det frem, at Peter Madsen har accepteret at blive bag tremmer uden et ellers planlagt retsmøde. 

Peter Madsen har nu også forklaret politiet, at Kim Wall døde som følge af en kulilteforgiftning i ubåden på et tidspunkt, hvor han selv var på ubådens dæk.


- Denne forklaring giver naturligvis anledning til, at politiet indhenter diverse supplerende erklæringer fra såvel retsmedicinerne, såvel som forsvarets ubådseksperter, siger vicepolitiinspektør Jens Møller Jensen.

Senere mandag holder Københavns Politi pressemødet med status på efterforskningen.

Udvidet sigtelse

I forbindelse med en afhøring lørdag den 14. er sigtelsen udvidet til også at omfatte anden kønslig omgang end samleje under særlig skærpende omstændighederr. Det sker på baggrund af de 14 stiklæssioner, der er tilført Kim Wall i og omkring underlivet.