Pension til folk på kontanthjælp: Nu breder frygten sig blandt kendte ildsjæle

Det er vigtigt fortsat at have et kraftcenter, der finansierer nye måder at tænke på, siger Preben Brandt. (Foto: Foto: Avisen.dk)

Frygt for, at social nytænkning går tabt, når satspuljen nedlægges, men organisationer bifalder, at puljen ikke længere skal betales af de dårligst stillede

Gadejuristen har de seneste knap 20 år hjulpet flere tusinde hjemløse og socialt udsatte stofbrugere over hele landet med retshjælp og anden social indsats.

Ifølge stifteren af Gadejuristen, Nanna Gotfredsen, var initiativet formentlig aldrig blevet til noget, hvis ikke det havde været for satspuljen.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Gadejuristen er blot et eksempel på de mange sociale initiativer, der er skudt op med støtte fra den omstridte pulje. Men i går blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at lukke satspuljen som led i finansloven for 2019. Pengene fra puljen skal i stedet bruges på en pensionsreform, der skal sikre, at pensionister får højere pension. Samtidig vil pengene blive brugt til obligatorisk opsparing for kontanthjælpsmodtagere.

Midlerne fra satspuljen varierer fra år til år, men puljen er typisk på omkring en milliard kroner, der går til projekter for de mest udsatte. Aftalen indebærer ifølge Altinget, at eksisterende satspuljeprojekter fortsætter. Derudover skal der oprettes en såkaldt ”reserve” på 600-800 millioner kroner årligt primært til støtte for samfundets svageste.

Preben Brandt, der er formand for Projekt Udenfor i København, har en ”dobbelt holdning” til nedlæggelsen af satspuljen. Han henviser til, at satspuljen i dag finansieres ved, at overførselsindkomsterne ikke stiger i takt med prisudviklingen i samfundet.

- Måden, satspuljen bliver finansieret på, er uheldig. På den anden side er satspuljen et vigtigt sted for innovation, nytænkning og eksperimenter. Der er rigtig mange sociale indsatser, som er kommet i gang på grund af satspuljen, for eksempel de hjemløses organisation, Sand. Det er vigtigt fortsat at have et kraftcenter, der finansierer nye måder at tænke på, siger Preben Brandt.

Nanna Gotfredsen fra Gadejuristen er enig.

- Det har i mange år givet mig dårlig samvittighed, at satspuljen finansieres ved at tage pengene fra de mest udsatte. Men det er vigtigt, at der fortsat er midler til nytænkning på det sociale område, siger Nanna Gotfredsen.

Knud Aarup, der er tidligere direktør for Socialstyrelsen og i dag formand for foreningen Bedre Psykiatri, pointerer, at det er afgørende, at den nye ”reserve” støtter en bred underskov af projekter.

Mads Roke Clausen er formand i Frivilligrådet, som rådgiver regeringen og Folketinget om, hvordan den frivillige sektor kan bidrage til at løse sociale udfordringer. Han er bekymret for, om sociale projekter fremover vil drukne i konkurrencen med andre politiske områder på finansloven.

- Jeg frygter, at det bliver meget sværere at komme ind på finansloven. Det har været en drøm, som mange sociale organisationer har haft, men jeg tror også, at det er en meget optimistisk drøm, siger han.

For formanden i Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, har det længe været et mål at lukke satspuljen, som han kalder "røveri ved højlys dag".

Alligevel kan han godt genkende den bekymring, som Frivilligrådet beskriver.

- Man kan godt frygte, at de indsatser, der skal afsættes penge til årligt, bliver en del af det årlige finanslovsslagsmål, og at man kommer til at mangle en kontinuitet og en bred politisk opbakning til de midler, der bliver afsat, siger Jann Sjursen.

- Men det er så lidt vilkårene ved, at det nu bliver de brede skuldre, der skal bære, tilføjer han.

Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at der er grund til at være bekymret for, om socialt udsatte grupper fortsat kan få økonomisk støtte, efter at satspuljen er afskaffet.

- Jeg mener, at der stadigvæk er gode muligheder. Nu skal socialpolitikken prioriteres ved det store bord, ligesom vi prioriterer sundhed, ældre eller uddannelse i dag, siger Kristian Jensen. 

Kristeligt Dagblad