Pave Frans erklærede søndag afdøde Moder Teresa for en helgen ved en højtidelighed i Rom.
Den makedonskfødte nonne arbejdede i langt over et halvt århundrede blandt fattige i den indiske by Kolkata (Calcutta).
Helgenkåringen komme 19 år efter hendes død. Det skete ved en højtidelighed på Peterspladsen i Rom søndag, hvor titusinder af mennesker var mødt op for at følge ceremonien.
- For den velsignede Treenighed erklærer vi, og fastslår vi, at den velsignede Teresa fra Calcutta skal være helgen, og vi indlemmer hende blandt helgener og dekreter, at hun skal æres som sådan af hele kirken, sagde paven i sin tale, der blev holdt på latin.
For at blive kåret til helgen kræver det, at man har udført to mirakler. Begge hendes tilskrives begivenheder efter hendes død. I begge tilfælde drejer det sig om kvinder, der overlevede livstruende kræftsygdomme.
Moder Teresa blev født i 1910 i Skopje i Makedonien. Forældrene var etniske albanere, som stammede fra Kosovo.
I 1950 fik hun tilladelse af den katolske kirke til at indstifte sin egen orden i Kolkata, Kærlighedens Missionærer.
Hun blev internationalt berømt for sit arbejde blandt nogle af verdens fattigste mennesker i slummen i den indiske storby.
Hendes organisation drev velgørende institutioner for børn og for døende, men det skete ikke uden kritik.
Mange så fattigdommen og opofrelsen i Kolkata som et evangelisk bagtæppe, men at Moder Teresa i langt mindre grad søgte at hjælpe mennesker ud af fattigdom.
Dårlig hygiejne og fejlbehandling af patienter er nogle af de anklager, som er blevet rettet mod Kærlighedens Missionærer.
Fader Brian Kolodiejchuk, der har kæmpet for Moder Teresas helgenkåring, ser ikke kritikken som et problem i forhold til at ophøje hende til helgen.
- Vi skal ikke bevise, at helgener er perfekte, fordi ingen er perfekt, siger han til nyhedsbureauet Reuters.
I dag har Kærlighedens Missionærer 4500 medlemmer og driver herberger for hjemløse i 133 lande.
/ritzau/dpa