Muligheden for at komme til det årlige tandlægetjek eller til fødselsdag i familien er ikke en selvfølge for mennesker, der lever med en dement ægtefælle. Den pårørende sætter ofte den syges behov over egne, så når en ordentlig aflastningsmulighed ikke er til stede, dropper den pårørende sine egne planer, skriver Kristeligt Dagblad.
Socialstyrelsen udgav i 2013 en rapport om behovene blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 742 pårørende. Undersøgelsen viser, at næsten to tredjedele af alle pårørende til demente ikke eller kun delvist får den hjælp i hverdagen, de har brug for.
Flere end halvdelen af de pårørende siger desuden, at de kun i mindre eller nogen grad får opfyldt deres behov for aflastning.
- De pårørende yder en stor opgave, når de påtager sig at passe deres demente mand eller kone. Aflastning er nødvendig, for de pårørende har brug for et frirum. Både til at nå praktiske ting som at komme til tandlægen, men også så de kan indgå i sociale aktiviteter, siger direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.
I dag tilbyder alle landets kommuner en form for aflastning for pårørende til demente, men tilbuddene er forskellige fra kommune til kommune.
Rapporten fra Socialstyrelsen viser, at de pårørende har brug for en højere grad af fleksibilitet i deres muligheder for aflastning. De ønsker sig muligheden for friaftener og friweekender for dem selv, ligesom et par fritimer i løbet af ugen efterspørges. Desuden står meningsfulde aktiviteter for deres demente ægtefælle højt på ønskelisten.
- Tilbuddene svarer i mange kommuner ikke til behovene, siger Nis Peter Nissen.