Debatten om danskeren Rasmus Paludan (som her i Sverige har øgenavnet Rasmus Klump, på svensk Rasmus Nalle; Rasmus Bamse på dansk) er i fuld gang. Ved med politibeskyttelse at spille bajads på offentlige pladser nyder han nu godt af noget som måske bedst kan beskrives som særlig politisk asyl i retfærdige, naive Sverige.
At der i svensk debat argumenteres for at værne om Rasmus Klumps ytringsfrihed samtidig med, at biler står i brand, og beboere trues på livet, som direkte resultat af hans skøre teater i mange svenske byer, er temmelig fremmed for mig som dansker. Og bør naturligvis også være så for svenskere!
Fredrik Malm, liberal politiker, tweetede, at det ikke handlede om ytringsfrihed, men om offentlig orden. Jeg er enig med ham. "Smid ham ud" tænkte danskeren og præsten i mig, da bamsen, partileder for det højreekstremistiske parti Stram Kurs, forsøgte sig med sit moderne korstog. Men Paludan er svensk statsborger, og her i Astrid Lindgrens land forsvarer nogle (flertallet fra fremmedfjendtlige Sverigedemokraterne), i stedet retten til at være lovbryder på bekostning af de svenske skatteydere og grundlove, hvilket naturligvis rimer dårligt med højreekstremisters påståede kærlighed til lov og orden.
Bekymring over befolkningens etiske helbred
Nærmest automatiske svar, en ængstelig og skræmmende debat, høres nu fra dem, der mener, at andre tåbers og satyrers bogbrænding skal beskyttes af svensk ytringsfrihed. Som om det er en menneskeret at tisse i springvandet på torvet.
Det giver anledning til at være både mistænksom og bekymret over befolkningens etiske helbred og det svenske samfunds mulighed for at begrænse forsætlig provokation, for efter at Rasmus Klump ikke gad at fjolle mere i Danmark, er jo den danske grundlov tak og lov stadig intakt og velfungerende. Måske er det derfor et sundhedstegn at turde sætte nødvendige grænser? Hvad Sverige, svenske myndigheder og voksne borgere, på alle niveauer har så vanvittig svært ved.
Sverige er en mærkelig omvendt verden for en dansker. På de sociale medier vejrer nettroldene morgenluft og i hundredvis fremfører de deres, selvfølgelig ikke så sunde, fordomme om islam som ondskabens kilde. Et gammelt ulækkert og velkendt had med skældsord som "sandabe" og "skægmuslinger". Sociologisk er det husstande med lav uddannelse, hvor Sverigedemokraternes og andre grupperingers synspunkter trives bedst, som nu får mulighed for at bevæge sig fremad på religiøs menneskeforagt. Jeg ved godt, at svenske nationalister beundrer os danskere, men her er der en kæmpe nuanceforskel mellem dansk og svensk samfundsorden: I debatten høres i hvert fald et foruroligende rygte om, at det er nationalisterne, der selv har inviteret Rasmus ”Nalle” Paludan til at opildne offentligheden.
Tankeløst idioti
Kaosset minder om den af Trump iscenesatte storm på Capitol i Washington. Den røde-hvide befolkning var blevet rasende! Sverigedemokraterne, og den fremsynede formand Jimmie Åkesson, forsvarede i 2019 Paludans aktiviteter i et særligt rigsdagsspørgsmål som en "beskyttelse af retsstaten", men den blå-gule befolkning kræver endnu ikke oplysning fra deres partiledelse, på trods af, at man kan formode en særlig sammenhæng...
Ved tankeløst idioti og ophidselse mod folkegrupper burde den svenske ytringsfrihed og retsbeskyttelse ophøre at gælde, synes mange svenskere. Det ved advokaten Paludan selvfølgelig godt, og efter at han fik afslag på et sted, søgte han og fik tilladelse på et andet. Ud fra eget udsagn ønsker han nu at blive rigsdagsmedlem. Gud bevare os!
Blot en uge efter urolighederne udsender Sverigedemokraterne et program på 30 punkter om begrænsninger af svensk asyllovgivning. Nu er det på høje tid, at vi får afklaret, om rygterne holder stik: Har de været involveret i dette skammelige angreb på det demokratiske samfund ved at invitere en forklædt dansk marodør, der personligt var med til - som i tilfældet Capitol - at vælte statsmagten, og at mennesker, politi, i det lange løb trues og skades, biler brændes, politibiler udsættes for hærværk, ejendom ødelægges i flere svenske byer? I så fald har Jimmie Åkesson, en af bamsens venner, meget at forklare det svenske folk inden valgdagen den 11. september.
Luka Vestergaard er dansksvensk riksdagskandidat for Klimatalliansen 2022 og præst Foto: Privat