Kvik i pæren. Pragmatisk. Realistisk. Kan selv. Familiemenneske. Velforberedt. Og nobelt klædt, altid i jakke, men dog med diamant i øret.
Det er meget svært, for ikke at sige næsten umuligt, at finde andre ridser end diamanten i Mads Andersens lak. Det skulle da lige være, at han er så godt og vel ukendt udenfor de faglige kredse og udenfor selve Køge.
Her er han så til gengæld mere end velkendt og kunne, hævder flere, have siddet i borgmesterstolen i Køge i dag. Hvis han ellers havde villet.
Gøre 12 minutter til virkelighed
Men det ville han ikke. Han ville den faglige vej og når et foreløbigt højdepunkt, når han sætter sig i formandsstolen i 3F's Industrigruppe. Her bliver han den ene af de to mænd, der skal omforme S-SF's regeringsdrømme til en praksis, fagbevægelsens medlemmer vil sige ja til.
Skåret ind til benet, vil det blive ham, Mads Andersen, der sammen med Metals formand skal få de forkætrede 12 minutter til at glide ned i en eller anden form.
De 12 minutter, som hans nære ven og partifælle, Henrik Sass Larsen, har stået fadder til og som vil gøre navnet Mads Andersen kendt, også uden for Køges bymur.
Køge-mester i politik
Det var nemlig her, det hele startede. I Køge. Mads Andersen var tillidsmanden på Codan Gummi, der blev formand for den lokale industrigruppe og så lokalformand for først SiD, siden 3F.
Ved siden af det blev han kredsformand for S i Køge-kredsen og politisk ordfører i byrådet.
Han var så at sige Køge-mester i politik og fagforening.
De tre musketerer
Samtidig var Henrik Sass Larsen flyttet til byen - han var og er folketingskandidaten. Mads Andersen sad på kredsen og fagforeningen - og det tredje hjul på cyklen, Tommy Kamp, var formand for partiforeningen.
Det blev til en del politiske møder på værtshuset "Toldboden", hvor verden blev vendt over det, der nu skal vendes over på sådan et sted. Det blev også til en del kampe på Køge Stadion med tilhørende 'platte' - indtil Mads Andersen stiftede familie.
Det begyndte han på for en fem-seks år siden og er i dag far til to døtre på et og fire. De er centrum i hans liv og som en god ven siger:
Hmmm - skal han på barsel?
"Mads vil ikke risikere et traumatisk forhold til sine børn for at blive klappet frem i fagbevægelsen."
Derfor har han også som det naturligste taget barselsorlov for sine to døtre på nu et og fire. Det har fået en og anden alfa-han i industrigruppen til at notere sig, at 'forhandlingssekretær Andersen" var gået på barsel.
Alligevel er han blevet netop klappet frem i fagbevægelsen. Selvom han ikke er højtråbende, selvom han lytter mere end taler, selvom han søger resultat frem for konflikt.
Tager ordentligt tøj på
Eller måske netop derfor.
Mads Andersen er forhandleren, der møder op i jakkesæt for at matche modparten fra industrien, og fordi man tager ordentligt tøj på, når man skal repræsentere "bevægelsen".
Det er blevet bemærket i 3F - hvor nogle synes han virker lidt for 'Metal-agtig'. Det er ikke en ros - for ærke-3F'ere er folkene ovre fra Metal alt for pragmatiske.
Har været udpeget længe
For industrigruppen ser verden lidt anderledes ud. Det er dem, der sidder i CO-Industri med netop Metal og det er her, magten og indflydelsen ligger. De laver de første overenskomster og de tænker i løsninger, ikke i konflikter.
Her har altid været en brudflade over til de mere 'rene' 3F'ere - og den vil fortsætte i Mads Andersens formandstid.
Som har været forberedt i snart et par år eller tre. Så længe er det siden, Mads Andersen de facto blev udset til at efterfølge Børge Frederiksen i industrigruppen.
Blind date i Køge
Og det er efterhånden også et par år eller tre siden, at Metals daværende sekretariatschef, Jørgen Elikofer, tog Metals næstformand, Claus Jensen, med til Køge. Her, på en restaurant, hvor maden var dansk og rigelig, sad Mads Andersen og Henrik Sass Larsen.
Elikofer og Sass kendte hinanden mere end godt i forvejen - nu skulle de to nye til at lære hinanden at kende, for Andersen og Jensen skulle køre parløb i CO-Industri til overenskomsten i 2013.
Det gik næsten, som det skulle: Claus Jensen og Mads Andersen mødes med meget jævne mellemrum og har fået opbygget et fortroligt samarbejde FØR de har sat i stolene. Der sidder Thorkild E. Jensen jo stadig - og Børge Frederiksen rejser sig først nu.
En ny verden
Men der var lige det med årstallene: Overenskomst 2013 blev til overenskomst 2012, fordi sidste ok-periode blev to-årig og ikke tre-årig. Derfor starter Andersen og Jensen forskudt.
Hvad man heller ikke kunne spå den aften i Køge var, at en S-SF regering skulle have en chance for at se dagens lys. Ja - den ide ville gruppen, der ikke er kendt for at være overdrevent rød, dengang klart have forsvoret.
Nu er verden så en anden - S-SF er en realitet og 3F har besluttet at gå ind i projektet med arme og ben forrest.
Et af dem, et arm eller et ben, sidder på Mads Andersen og det passer ham perfekt med det politiske projekt. At det så er hans gode ven og allierede, Henrik Sass, der vil sidde centralt i regeringen - hvis S-SF - kommer til magten, gør vist ikke noget.