Bunkerne med flygtningesager vokser og vokser. I en del kommuner sidder hver socialrådgiver nu med over 100 sager. Det er dobbelt så mange, som de har tid til, vurderer Dansk Socialrådgiverforening.
De advarer om, at socialrådgiverne kommer til at gå ned med stress, hvis der ikke bliver tilført flere ressourcer.
- Hvis der ikke er udsigt til, at arbejdsvilkårene bliver forbedret, så ender folk med at blive syge. Både af arbejdspresset og oplevelsen af at levere en fagligt uforsvarlig kvalitet, fordi vilkårene ikke er til at sikre en ordentlig integration, siger Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
Vi kommer til at miste medarbejdere i svinget, når det bliver så presset, for vi kan allerede nu mærke, at vi har nået smertegrænsen
Foreningen anbefaler, at socialrådgivere på flygtningeområdet har 35 til 55 sager ad gangen. I den seneste undersøgelse havde de fleste socialrådgivere mellem 40 og 90 sager. Det var i august, siden da er sagstallet eksploderet. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening har socialrådgiverne i enkelte kommuner nu op imod 150 sager.
I Aalborg forventer de at ramme 130 sager per socialrådgiver i løbet af 2016.
- Vi kommer til at miste medarbejdere i svinget, når det bliver så presset, for vi kan allerede nu mærke, at vi har nået smertegrænsen, siger Lina Kærgaard, der er tillidsrepræsentant på socialcentret.
Gode intentioner drukner
Det er ikke kun socialrådgivernes arbejdsmiljø, det går ud over, når de har for mange sager. Det er også den faglige kvalitet i arbejdet med at integrere flygtningene.
- Alle gode intentioner drukner, hvis vi ikke har tid til at lave arbejdet. Som det er nu, kan vi slet ikke indfri alle elementer af loven, siger Majbrit Berlau.
Det er meningen, at socialrådgiverne skal hjælpe flygtningene med at blive integreret på arbejdsmarkedet og i lokalområdet, lave en helhedsplan for børnene sammen med skolen eller daginstitutionen og løbende følge op på, hvordan det går.
- Det er alt det, der er afgørende for succesen, men det er der ikke tid til, fordi den næste familie står og banker på. Så får man bare lige oprettet en Nem Konto, tilmeldt dem til sprogcentret og skaffet en bolig, hvis det overhovedet er muligt, siger hun.
Den manglende sagsbehandling går ud over kvaliteten af integrationsforløbet, og det lever ikke op til alle de krav, der er til det tre-årige integrationsprogram, som kommunerne skal tilbyde nytilkomne flygtninge, mener Dansk Socialrådgiverforening.
Vi ved af erfaring, at det er virkelig uhensigtmæssigt at komme dårligt fra start i integrationsforløbet. Det er noget af det, der kommer til at trække lange spor
- Vi ved af erfaring, at det er virkelig uhensigtsmæssigt at komme dårligt fra start i integrationsforløbet. Det er noget af det, der kommer til at trække lange spor, siger Majbrit Berlau.
Presset økonomi
I Dansk Socialrådgiverforening oplever de, at kommunerne gør, hvad de kan for at finde en løsning på problemet inden for den økonomi, de har til rådighed.
- Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om ond vilje fra kommunernes side. Der er tale om et ekstremt højt pres, siger Majbrit Berlau.
Hun har en række forslag til, hvordan man kan afbureaukratisere og forenkle sagsbehandlingen, så der bliver mere tid til kerneopgaven.
- Men det her kan ikke løses uden en diskussion om ressourcer, siger hun.
I Kommunernes Landsforening anerkender de, at det skaber store problemer for de kommunale medarbejdere at håndtere flygtningepresset.
- Det gælder for alle, ikke kun socialrådgiverne, og derfor har vi også tidligt i forløbet gjort regeringen opmærksom på, at det her giver nogle udfordringer, som ikke kan løftes af kommunerne alene, siger Tina Wahl, der er kontorchef i KL's Center for Social og Sundhed.
Indtil videre har finansminister Claus Hjort Frederiksen afvist, at kommunerne skal have flere penge fra staten til at håndtere integrationen af de mange flygtninge.
- Hvis det skal løses inden for den eksisterende økonomiske ramme, vil det presse alle vores medarbejdere, siger hun.