130 flygtningesager hver - det er mere end socialrådgiverne kan holde til. I Aalborg frygter Dansk Socialrådgiverforening, at flygtningepresset får socialrådgiverne til at gå ned med stress eller søge væk fra jobbet.
På Integrationscentret i Aalborg er de første to socialrådgivere sygemeldt med stress, og Lina Kærgaard frygter, at det kommer til at ramme flere af hendes kollegaer. Flygtningepresset er rykket ind på socialrådgivernes kontor, hvor sagsbunkerne vokser og vokser. De forventer at komme op på 130 sager hver i løbet af 2016.
- Vi kommer til at miste medarbejdere i svinget, når det bliver så presset, for vi kan allerede nu mærke, at vi har nået smertegrænsen, siger socialrådgiver Lina Kærgaard, der også er tillidsrepræsentant på socialcentret.
Det var meningen, at der skulle komme 642 flygtninge til Aalborg i 2016, og det ville betyde 130 flygtningesager per socialrådgiver. Nu er tallet opjusteret til 855.
- Vi tør slet ikke regne på, hvor mange sager vi så får, siger hun.
I Dansk Socialrådgiverforening har de regnet ud, at hver socialrådgiver på flygtningeområdet skal have mellem 35 og 55 sager, hvis det skal kunne lade sig gøre at leve op til lovgivningen.
Det kommer tilbage i hovedet
Derfor har tillidsrepræsentanterne på Integrationscentret sammen med Dansk Socialrådgiverforening sendt et brev til Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, og resten af byrådet, hvor de blandt andet skriver:
- Det er vores pligt at gøre de valgte byrådspolitikere opmærksomme på, at det - med det vedtagne budget, som er besluttet for flygtningeområdet - vil være mere end svært at leve op til den politik, som Aalborg byråd har vedtaget på området.
Alle nye flygtninge skal hurtigst muligt i uddannelse eller arbejde, og de skal hurtigst muligt integreres i samfundet. Sådan lyder ambitionen, men det kan socialrådgiverne ikke leve op til, mener Lina Kærgaard.
- Når vi sætter serviceniveauet markant ned, er vi bange for, at vi fejler på integrationen. Og det kommer tilbage i hovedet på os, når det viser sig, at flygtningene ikke kommer til at forsørge sig selv, fordi vi ikke havde mulighed for en større og mere intens indsats fra starten, siger hun.
Socialrådgiverne har kun tid til overfladiske samtaler, og derfor er flygtningene meget overladt til at klare sig selv, oplever Lina Kærgaard.
- Det er frustrerende, for der er faktisk ikke noget, vi hellere vil, end at de her mennesker kommer ud og får et arbejde. Det er så skønt, når det sker, og vi har brug for de her historier om en virksomhed, der har taget Muhammed ind, fordi de tror på, at han kan blive en skattet medarbejder, siger hun.
Skal jeg risikere mit helbred?
Når Lina Kærsgaard ser rundt på sine kollegaer, ser hun symptomer på stress og drypvise sygedage, som godt kunne udvikle sig til egentlige sygemeldinger.
- Der er en grænse for, hvad vi kan være med til, før vi bukker under. Derfor er der også nogle, der tænker "hvorfor skal jeg risikere mit helbred for det her," siger hun.
Nogle kollegaer er begyndt at kigge på stillingsopslag, og det er da også faldet Lina Kærgaard ind at finde et mindre presset job.
- Men så ville vi jo miste nogle meget garvede medarbejdere, som vi faktisk har brug for til at løfte den her opgave, siger hun.
Trods henvendelse fra Dansk Socialrådgiverforening har Aalborg Byråd ikke tilført flere penge til flygtningeområdet.
I Kommunernes Landsforening anerkender de, at flygtningepresset skaber store problemer for de kommunale medarbejdere.
- Det gælder for alle, ikke kun socialrådgiverne, og derfor har vi også tidligt i forløbet gjort regeringen opmærksom på, at det her giver nogle udfordringer, som ikke kan løftes af kommunerne alene, siger Tina Wahl, der er kontorchef i KL's Center for Social og Sundhed, til Avisen.dk.