Længe inden det blev offentliggjort af familien, skrev mediet Frihedens Stemme om Hugo Helmigs død. Det affødte en klage over mediet til Pressenævnet, som ikke finder anledning til at kritisere mediet på den baggrund. Det skriver TV2 Østjylland.
Klagen gik på krænkelse af privatlivets fred.
Hugo Helmig døde den 23. november 2022, og danske medier gik ud med historien den 2. december, hvor flere familiemedlemmer - herunder forældrene Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen - også selv gik ud med det på sociale medier. Rygtet om hans død havde svirret og var kendt i mediebranchen, inden familien gik ud med nyheden. Det var altså her, Frihedens Stemme alligevel skrev det.
Frihedens Stemmes chefredaktør og partileder, Rasmus Paludan, udtalte i artiklen:
“Hugo Helmig var et elskeligt og kærligt menneske med et stort talent, som desværre blev taget fra os alt for tidligt. Han er forhåbentlig et bedre sted nu. Ligesom jeg selv oplevede han de nådesløse konsekvenser af at være i offentlighedens søgelys. Ære være hans minde.”
Derfor fik Pressenævnet en klage den 6. december.
I sin afgørelse lægger Pressenævnet blandt andet til grund, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, og at det ikke er i strid med god presseskik at bringe offentligt tilgængelige oplysninger.
Frihedens Stemme bragte en adresseforespørgsel, hvoraf dødsdatoen fremgår, som dokumentation. Sådan en forespørgsel kan man indsende til kommunen og på den måde netop få at vide, om personen tilknyttet adressen er afgået ved døden.
Klagerne lagde blandt andet til grund, at alle andre medier ventede med at omtale dødsfaldet, indtil familien havde meldt det ud.
Ifølge nævnets afgørelse hører omtale af dødsfaldet som udgangspunkt under privatlivets fred, men i det konkrete tilfælde er den samlede vurdering, at hensynet til informations- og ytringsfriheden overstiger hensynet til beskyttelsen af Hugo Helmigs ret til privatlivets fred.
Årsagen til dødsfaldet er ikke kendt.
Klagerne er anonymiserede i Pressenævnets afgørelse.