Omkring uge 35-37 risikerer Danmark at blive ramt af en bølge med nye Covid-19-smittede, som kan blive lige så stærk som den første, der ramte landet i foråret.
Det forudser professor i teoretisk fysik, Francesco Sannino fra Syddansk Universitet. Sammen med med kollegerne Giacomo Cacciapaglia og Corentin Cot fra Lyons universitet i Frankrig, har han udarbejdet en model, der nu fremskriver Covid-19-udviklingen i Danmark og andre europæiske lande resten af året 2020.
- Vores simulering viser, at vi kommer til at stå med et lignende antal smittede som i foråret, hvis vi tager de samme forholdsregler for social afstand og indfører samme restriktioner som under første bølge. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi endnu flere smittede, siger han.
Rammer til efteråret
Iflg. modellen vil anden bølge i Danmark toppe i ugerne 38-40 og begynde at klinge af omkring uge 40-42. Samme forløb som under første bølge, hvis forholdsregler og restriktioner er de samme. Først efter uge 50 vil tallet af nye smittede igen blive lige så lavt som før uge 30, hvor de langsomt begyndte at stige igen.
Simuleringen er baseret på COVID-19-data fra hele verden og særligt fra første bølge. Den videnskabelige beregningsmetode har rod i partikelfysikkens metoder og er af samme art, som epidemologer bruger til at simulere sygdomsspredning. Den beregner antallet af smittede, inkl. dem, der ikke bliver registreret, og inddrager altså det såkaldte mørketal.
Efter at have fodret modellen med data, foretog forskerne hundredevis af simuleringer, der hver især afviger lidt, når det gælder tidspunktet for den næste bølges indtræden og peak, men ikke omfanget af den. Resultaterne, som de præsenteres her, er for tidspunkternes vedkommende altså et gennemsnit - det er altså muligt, at tidspunkterne kan indtræffe nogle dage (måske op til 14 dage) før eller efter de her oplyste.
- Men modellen efterlader ikke nogen tvivl om, at en anden, lige så omfattende bølge vil komme, hvis vi ikke skærper de foranstaltninger, som gælder i øjeblikket, mener Francesco Sannino.
Fik ret sidste gang
En præmis for modellen er også, at der ikke er nogen flokimmunitet.
De lande, som er med i modellen, er Østrig, Belgien, Kroatien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Spanien, Schweitz og Storbritannien.
De fleste af dem forventes at blive ramt af nye COVID-19-bølger i perioder fra september til december, særligt mellem uge 32 og 48.
- Vores model kan bruges af stater, virksomheder, borgere og det finansielle marked til at forberede sig og iværksætte nødvendige lokale og globale foranstaltninger, før næste bølge rammer, siger Francesco Sannino.
Francesco Sannino og kolleger fremlagde en lignende model i foråret, der forudså, at antallet af smittede i Danmark med 90 pct. sikkerhed ville toppe senest 12. april, og den kom til at holde stik.
Forskerne har lavet denne animation, der viser den forventede udvikling i Europa, se den herunder:
Ritzau: Masser af smittede i dag torsdag
Den seneste tid har vist tendens til stigende coronasmitte i Danmark, og torsdag er der registreret 91 nye tilfælde.
Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.
Det er det højeste antal smittede, der er registreret på én dag siden starten af maj, når man ser bort fra Statens Serum Instituts opgørelser om mandagen, der også tæller weekenden.
I øjeblikket er der blandt andet et udbrud på Danish Crowns slagteri i Ringsted, der har 32 ansatte med coronasmitte.
Mens der er flere smittede, er antallet af indlagte på landets sygehuse faldet med tre til 18. Tre af de indlagte er på intensiv, mens to er i respirator.
Der er konstateret et nyt dødsfald med en coronasmittet, så Danmark samlet har 615 dødsfald siden starten af marts.
Samtidig har de danske sundhedsmyndigheder torsdag rundet 1,5 millioner coronatest.
Det er fordelt på 1,13 millioner personer og dækker altså over, at nogle er blevet testet flere gange.
/ritzau/