Rafael Nadal var ikke i nærheden af at snuble i første runde af tennisturneringen US Open.
Den spanske nummer to på verdensranglisten tabte ikke et eneste serveparti, da han slog amerikaneren Ryan Harrison med 6-4, 6-2, 6-2.
Harrison, der er nummer 97 i verden og med i turneringen på et wildcard fra arrangørerne, kunne som ventet ikke stille noget op mod spanieren, der jagter sin anden grand slam-titel i år og som kun har tabt tre kampe siden nytår.
Det var grusspecialisten Nadals 16. sejr i træk på hardcourt-underlag efter turneringssejrene i Cincinnati og Montreal.
I næste runde møder Nadal enten Vasek Pospisil fra Canada eller brasilianeren Rogerio Dutra Silva.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.