Er det rimeligt, at politikere kan hæve en betragtelig sum i "efterløn" oven i deres i forvejen fine løn, når de skifter lokalpolitik ud med landspolitik.
Den debat har de sidste par uger raset, efter det er kommet frem, at Venstres nye forsvarsminister Carl Holst får over 800.000 kroner i "eftervederlag" fra jobbet som formand for Region Syddanmark oven i sin ministerløn på cirka 1,1 millioner kroner.
I 2011 stod socialdemokraten Nicolai Wammen i præcis samme situation. Men hvor Carl Holst holder fast i, at han har ret til pengene, valgte Wammen frivilligt at takke nej, skriver Berlingske Politiko.
Ikke rimeligt
Wammen, som blev valgt ind til Folketinget i 2011, havde ret til et eftervederlag på cirka 600.000 kroner fra sin tid som borgmester i Aarhus, men valgte kun at tage imod "efterlønnen", mens han var imellem de to job. Da han begyndte at få løn som folketingskandidat og minister takkede han nej til resten af eftervederlaget - i alt cirka 200.000 kroner.
- Jeg syntes ikke, det var rimeligt, at jeg både skulle have ministerløn og et eftervederlag, så derfor sagde nej tak til de ca. 200.000 kroner, som jeg ellers kunne have fået. Det var helt efter reglerne, at jeg kunne have fået de penge, men jeg mente ikke, det var rimeligt både at have en ministerløn og så stort et beløb som 200.000 kroner i eftervederlag, siger Nicolai Wammen til Politiko.
Flere folketingsmedlemmer har opfordret Venstres Carl Holst til også at sige pænt nej tak til pengene og lade regionen bruge dem på andre udgifter.
- Man bør tænke sig godt om. Når man har mulighed for at få et nyt, vellønnet job inden for den offentlige sektor som forsvarsminister, så er tanken med eftervederlaget ikke opfyldt, har Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti for eksempel udtalt til Ritzau.