Det stikker ikke bare i forældrehjertet, når vores egne poder bliver mobbet i skolen, men også når de andre børn i klassen mistrives.
Faktisk mener 95 procent af forældrene i indskolingen, at de har et medansvar for trivslen i barnets klasse. Mens næsten lige så mange forældre ønsker viden om, hvad de kan gøre, hvis en klassekammerat mistrives.
Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet og Mary Fonden.
- Det, at man ikke kun har fokus på sit eget barn, men hele børneflokken, er jeg både glad og overrasket over, siger Jon Kristian Lange, der er seniorrådgiver hos Red Barnet.
Her skal du vide, at selv om skolen også har et ansvar, kan man som forælder gøre meget for klassens trivsel ved eksempelvis at tænke over, hvordan I selv taler derhjemme, forklarer rådgiveren.
De dårlige vaner kan nemlig allerede opstå hjemme. Derfor har det stor betydning, at I holder en ordentlig tone ved middagsbordet, siger han.
- Det har kæmpestor betydning, at man taler pænt om de andre børn, forældre, lærere og skolen. For det er den attitude og de vendinger, børnene tager med over på skolen, siger Jon Kristian Lange.
Han opfordrer også forældrene til at finde den store tolerancehat frem, når barnet laver legeaftaler.
Ellers risikerer du nemlig ubevidst at bidrage til klikedannelsen i klassen, forklarer Jon Kristian Lange.
- Nogle gange søger vi andre forældre, der ligner os. Så det vil sige, at vi også kommer til at lave legeaftaler på vores børns vegne med forældre, vi synes er rare og søde, siger han.
Hiv i stedet dig selv op ved nakkehårene, og bak op om legeaftaler, som går på tværs af klassen, opfordrer rådgiveren. Og lad dit barn lege med Hassan eller Viktor, hvis barnet vil, selv om du overhovedet ikke kan identificere dig med deres forældre.
- For jo mere man styrker anderledesheden, jo større grobund er der for at få et rigtig godt fællesskab i klassen, siger Jon Kristian Lange.
På den måde lærer du også dit barn, at et anderledes hjem kan være en god og spændende ting - og ikke at anderledes altid betyder forkert.
- Grobunden for eksklusion er, når vi ikke kan magte forskelligheden. Så jo mere vi kan magte forskellighed, jo mindre tendens til mobning er der, siger Jon Kristian Lange.
Det er også vigtigt, at du anerkender barnets følelser, når konflikterne uvægerligt vil opstå, understreger rådgiveren. Også selv om det med voksne øjne kan virke uendeligt småt at blive uvenner over byttekort, eller hvem der har ret til fodboldbanen.
- Hvis man kigger på, hvad der får en konflikt til at eskalere, så tror jeg, at det at bagatellisere andres følelser ligger på top-3, siger Jon Kristian Lange.
Derfor kan det tage brodden af en konflikt - og hjælpe både dit eget og andres børn - hvis I får talt om de følelser derhjemme. Senere kan I tage snakken om, hvordan I løser konflikten, og hvordan det andet barn har oplevet konflikten, siger Jon Kristian Lange.
- Så man øver sig sammen med børnene på at komme med et rigtig godt bud på, hvad der er foregået inde i hovedet på den anden, mens man har haft den konflikt, siger han.
Fakta: Veje til bedre trivsel og mindre mobning
- Knap 90 procent af forældre, der har børn i indskolingen, vil gerne inddrages i skolens arbejde med trivsel.
- Lige så mange forældre ønsker vejledning fra læreren eller pædagogen til, hvad de selv kan gøre, hvis en klassekammerat mistrives.
- Her er det blandt andet vigtigt, at du taler ordentligt om de andre forældre og børn. Ellers tager dine børn den negative tone med hen på skolen.
- Husk at lade dine børn lege med venner, hvis forældre du måske ikke kan identificere dig med.
- Når konflikten opstår, så øv barnet i også at se situationen fra modpartens side.
- Jo flere fællesarrangementer, der er for hele klassen, jo mere taler både børn og forældre på kryds og tværs - hvilket igen styrker trivslen. Så inviter hele klassen med til fødselsdage, og bak op om fælles hytteture eller sommerfester.
Kilde: Red Barnet, Mary Fonden, Analyse Danmark, Jon Kristian Lange.
/ritzau fokus/