Røde ører. Det er, hvad regeringen må have – i hvert fald hvis man spørger Morten Bødskov fra Socialdemokraterne. Videnskabsminister Helge Sander (V) garanterede nemlig så sent som sidste år, at regeringens stort anlagte handlingsplan mod terror fra 2005 kunne og ville blive gennemført.
Men som Nyhedsavisen i går kunne afsløre, er seks af forslagene om øget overvågning af telefoner og internet enten strandet eller helt opgivet, fordi de ganske enkelt ikke kan føres ud i livet.
»Det er fuldstændigt forrykt. Inden terrorplanen blev vedtaget, fik vi garanti fra videnskabsministeren for, at de her punkter kunne og ville blive gennemført. Nu kan vi så konstatere, at det ikke kan lade sig gøre. Videnskabsministeren må sidde med meget røde ører nu,« siger Morten Bødskov, der frem til 2006 var retsordfører for sit parti.
Han vil nu bede om en redegørelse fra både videnskabsministeren og justitsminister Lene Espersen (K), hvis ministerier står for at implementere planen.
Kun idéer
I Justitsministeriet erkender afdelingschef Jens Kruse Mikkelsen, at det har taget længere tid end forventet at implementere punkterne på teleområdet.
»Vi er stødt på juridiske og praktiske problemer, som betyder, at vi ikke har kunnet gennemføre enkelte af forslagene inden for tidsplanen,« siger han og understreger, at man i ministerierne fortsat arbejder på at finde løsninger, så det kan føres ud i livet.
Flere teleselskaber anklagede i går i Nyhedsavisen embedsmændene for at haste planen igennem uden først at undersøge, hvad der var teknisk muligt at gennemføre. Men Jens Kruse Mikkelsen, der selv deltog i arbejdsgruppen bag terrorplanen, afviser kritikken:
»Det var ikke meningen, at arbejdsgruppen skulle komme med færdige løsninger på, hvordan man forhindrer terror. Det var snarere et idékatalog, som skulle overvejes yderligere,« siger han. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen eller videnskabsminister Helge Sander.
Terror-smøl
I efteråret 2005 kunne statsminister
Anders Fogh Rasmussen (V) præsentere rapporten Det danske samfunds
beredskab og indsats mod terror .
Planen indeholdt 49
punkter – 16 af dem omhandlede teleområdet. Men to år efter er seks af
disse punkter enten opgivet eller strandet i ministerierne.
Det
er blandt andet ikke lykkedes at give politiet mulighed for at
kontrollere mobiltelefonbrugere med taletidskort, og de har heller ikke
et system, så politiet kan udveksle hemmelige data med teleselskaberne.