Sydafrikanske politifolk synes at have snydt med beviser, efter at 34 minearbejdere blev skudt og dræbt ved en platiniummine i forbindelse med en strejke, siger advokater i Johannesburg.
Myndighederne er ved at undersøge fotos fra skyderiet ved platiniumgigiganten Lonmins Marikana mine, hvor der ligger en stor kniv ved siden af en af de dræbte minearbejdere. På et foto, der er taget et par timer tidligere, er der ingen kniv ved liget.
- Det står klart, at nogen har gjort forsøg på at manipulere med bevismaterialet, siger advokaten George Bizos til nyhedsbureauet Sapa.
En efterforskning er nu iværksat.
Politiets drab på 34 arbejdere ved Marikana-minen i forbindelse med en ulovlig strejke skabte voldsom uro og forstærkede strejker, der udgør et stort problem for præsident Jacob Zuma og det regerende ANC.
Konflikten har bragt mindelser om brutaliteten i Sydafrika i apartheidæraen.
Advokater sig, er at mindst 14 af de dræbte minearbejdere blev skudt i ryggen, hvilket tyder på, at de blev skudt, da de forsøgte at flygte fra politiet.
En kulegravning af sagen, som præsident Zuma fik sat i værk kort efter massakren, ventes at blive afsluttet i januar.
/ritzau/AFP