Mette F. gentager sin foragt mod antisemitisme i Danmark

Verden

Befrielsen af Auschwitz blev markeret i København, hvor statsminister Mette Frederiksen deltog.

Ved en dansk markering af 75-året for befrielsen af Auschwitz benyttede statsminister Mette Frederiksen (S) lejligheden til at gentage sit budskab om, at antisemitismen i Danmark er blusset op.

- I dag er der så få tilbage, der oplevede rædslerne på egen krop. Men vi, som ikke var der, må ikke glemme, sagde Mette Frederiksen i talen.

- At huske og erindre er vigtigt. Men det kan ikke stå alene. Vi er nødt til at bruge den erindring for at sikre, at historien aldrig gentager sig.

- Derfor vil jeg bruge denne aften til igen og endnu en gang at vise den dybeste foragt for de mennesker, som i vores tid og i vores land puster til antisemitisme. De er her, de siger det, og de gør det, sagde hun.

Markeringen af befrielsen af koncentrationslejren Auschwitz i det tyskbesatte Polen fandt sted på Den Sorte Diamant i København.

Seks lys blev under arrangementet tændt for at symbolisere de seks millioner jøder, som døde under Holocaust.

Også stærke vidnesbyrd om livet under Holocaust blev fortalt.

Kun få af de tilstedeværende var overlevende fra Holocaust og kan erindre hændelserne på egen krop, men det var tydeligt, at fortællingerne berørte de resterende mennesker i salen dybt.

- Trusler mod jøder og andre minoriteter i Danmark er en trussel mod os alle sammen. Mod de værdier, der binder os sammen. Der er ikke noget mindretal, der skal udsættes for had i det Danmark, vi ønsker, sagde statsministeren.

Dagen blev også markeret ved en ceremoni i Auschwitz, hvor stats- og regeringsledere fra hele verden har deltaget dagen igennem. Her har kronprins Frederik repræsenteret Danmark.

I sidste uge var statsministeren i Israel, hvor hun mødte to danske overlevere bosat i Israel.

- Deres historie skal fortælles igen og igen og leve videre, sagde hun ved talen i Den Sorte Diamant.

Dronning Margrethe nævnte antisemitisme i sin nytårstale, og Mette Frederiksen har selv taget antræk til at starte en national diskussion.

Når det igen er aktuelt, skyldes det blandt andet, at 84 jødiske gravsten blev skændet i Randers i november. De formodede gerningsmænd tilhører det højreradikale miljø.

Desuden er der stadig en aktiv beskyttelse af flere jødiske institutioner som Københavns Synagoge efter angrebet i København i 2015, hvor Omar El-Hussein skød og dræbte to personer, herunder vagten Dan Uzan ved synagogen.

/ritzau/

Nyheder

Ryanair-boss:

Muslimske mænd er

den største risiko