Mand får ret i klage: Må gå bar under kitlen

En mandlig psykolog har fået Ligebehandlingsnævnets ord for, at han må gå med shorts under kitlen, selvom det så ser ud som om, at han slet ikke har noget på.
En mandlig psykolog har kæmpet for ligestilling under kitlen og vundet kampen. Efter en sag i Ligebehandlingsnævnet har han fået lov til at bære shorts under en tilknappet kittel.
En mandlig psykolog har kæmpet for ligestilling under kitlen og vundet kampen. Efter en sag i Ligebehandlingsnævnet har han fået lov til at bære shorts under en tilknappet kittel. Foto: Colourbox

Et par behårede mandeben, der stikker ud under en tilknappet hvid kittel.

Det er, hvad patienter på et sygehus i Danmark nu får at se, når de er til samtale hos en af sygehusets psykologer.

Den mandlige psykolog har nemlig fået Ligebehandlingsnævnets ord for, at han må gå med shorts under kitlen, på samme måde som mandens kvindelige kolleger må gå med kjole eller nederdel under kitlen.

Manden har klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi en afdelingssygeplejerske beordrede ham til at skifte fra shorts til lange bukser en sensommerdag i 2011.

Forklaringen var, at "når man ikke kunne se benklæderne under kittellinjen, så kunne man tro, at klager ikke havde noget tøj indenunder."

Psykologen tog bukser på, men følte sig altså så uretfærdigt behandlet, at han besluttede sig for at kæmpe for ligestilling under uniformen.

"Vi har ikke ligestilling herhjemme. Der er stadigvæk mange kampe, der skal kæmpes for begge køn. Derfor er det vigtigt, at psykologen har kæmpet for retten til at være den, han er," mener Ulrik Frost fra foreningen Selskabet for Ligestilling.

Dress-code: Kvinder må gerne

Hvis en arbejdsplads har en "dress code", hvori der står helt præcist, hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt, er det praktisk talt umuligt for en ansat at få medhold i en klage, hvis chefens begrundelse for reglerne giver mening.

I tilfældet med den shorts-glade psykolog var sygehusets retningslinjer hullede.

I retningslinjerne står der, at privat tøj ikke må være synligt under "arbejdsdragtens" ærmer. Der står også, at "arbejdsdragten" skal holdes lukket over privat tøj. Men der står ingenting om, at mænd skal have lange bukser på under uniformen.

Bare mande-ben er uprofessionelle

Til gengæld fik psykologen at vide, at der var "uskrevne regler", men det ville han altså ikke finde sig i.

[pagebreak]

"Det er usagligt at påstå, at mænds bare ben ikke fremstår tilstrækkeligt professionelt, hvorimod kvindeben derimod fremstår professionelt," har psykologen forklaret Ligebehandlingsnævnet.

Afdelingssygeplejersken mente derimod, at der var en risiko for, at især ældre patienter ville føle sig krænkede.

"Det er vurderingen, at det rent kulturelt er normalt accepteret, at kvinders klædedragt kan bestå af såvel knækort som lang beklædning under uniformen, mens det ikke gør sig gældende for mandlige medarbejdere."

En argument, som Ulrik Frost fra foreningen Selskabet for Ligestilling ikke giver meget for.

"Sagen om psykologen viser, at det konservative kønsrollemønster lever. Jeg håber faktisk, at de ældre på sygehuset bliver stødt af hans bare ben, fordi han på den måde kan være med til at lave en holdningsændring blandt dem," siger han.

Forskelsbehandling forbudt

I ligebehandlingsloven står der, at alle chefer skal give mænd og kvinder ens arbejdsvilkår, og det er præcis den paragraf, der har ramt sygehuset i sagen her.

"Det er (...) ikke tilstrækkeligt begrundet, hvorfor det ikke fremstår som en professionel, troværdig og tillidsskabende påklædning, når mænd bærer korte bukser i arbejdstiden, mens det samme ikke er gældende for kvinder," skriver Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet har behandlet yderligere en sag om påklædning i 2012.

faktaboks

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af:

 

  • Alder
  • Hudfarve
  • Handicap
  • Religion eller tro
  • National oprindelse
  • Social oprindelse
  • Politisk anskuelse
  • Seksuel orientering
  • Køn - også uden for arbejdsmarkedet
  • Etnicitet - også uden for arbejdsmarkedet

 

Kilde: Ligebehandlingsnævnet

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.