Skattetrykket er højt, og der er usikkerhed om jobbet.
Det er emner, der kan være nærværende for en indbygger i Danmark eller andre nordiske lande, men tøv en kende.
Set i større perspektiv er det luksusproblemer.
Det mener i hvert fald det velansete økonomiske ugemagasin The Economist, der lørdag kommer på gaden med en artikelpakke om de nordiske lande, Danmark, Norge, Sverige og Finland.
The Economist har brugt ressourcer på at grave sig ned i tallene bag velfærdsmodellerne. Statistik om offentlige udgifter, arbejdsløshed og mange andre af de komponenter, der beskriver en moderne stat.
Konklusionen er, at den skandinaviske model lever og har det godt og er så god, at andre lande kan lære meget her.
- Verden vil i de kommende år studere den nordiske model, skriver Economist.
Ifølge magasinet er en af årsagerne til, at de fire lande ikke er havnet i dyb krise som for eksempel landene i Sydeuropa, at de er gode til reformer.
I 1980'erne var det den britiske premierminister Margaret Thatcher, der gik forrest med privatiseringer, og Singapore har længe været et reform-forbillede. Nu er Norden det også.
Endda så meget, at udviklingsteoretikere kalder succesfuld modernisering at "tage til Danmark".
- Hvis man skal genfødes et sted i verden med gennemsnitlige evner og indtægt, så vil man genfødes som viking, lyder det fra Economist.
Magasinet mener, at dagens Skandinavien vil chokere både venstreorienterede franskmænds drøm om et socialistisk Skandinavien og konservative amerikanere, der frygter, hvad de kalder præsident Barack Obamas "Sverigerisering".
Tiderne har ændret sig. Staternes andel af økonomierne er faldet i de seneste årtier, og der er blevet plads for private til at konkurrere med staten.
Indbyggerne er, skriver Economist, ligeglade med, hvem der leverer tjenesteydelsen, bare den virker.
- Den største lære fra de nordiske lande er ikke ideologisk, snarere praktisk. Staten er ikke populær, fordi den er stor, men fordi den virker, skriver Economist, der dog også påpeger, at den nordiske model ikke er perfekt .
De offentlige udgifter er stadig for høje, men det går dog i den rigtige retning.
- Når Angela Merkel bekymrer sig om, at EU har syv procent af verdens befolkning, men halvdelen af de sociale udgifter, så er Norden en del af svaret.
/ritzau/