Kun godt hver fjerde leder i Danmark er en kvinde. Og det er ikke godt nok, siger Sanna Suvanto-Harsaae til Børsen.
Sanna Suvanto-Harsaae er bestyrelsesformand for blandt andet Babysam, TCM Group og Boconcept Workz. Hun er desuden bestyrelsesmedlem i SAS, så hun ved, hvad hun snakker om.
Hun genkender også, at kvinder kan have svært få talt om deres resultater og på den måde synliggøre sig, men hun mener også, at en indblanding fra regeringens side ville skabe mere balance på ledelsesgangene. Og det er ikke nok med kravet om at oplyse antallet af kvinder i bestyrelser.
- Der skal ikke kvoter til, men man skal gøre det uacceptabelt ikke at have nok kvinder i ledelse i organisationerne. Og derfor bør man oplyse antallet af kvinder også i ledelsesstillinger. Man skal lægge det frem, som om at alle, der ikke sikrer kønsdiversitet i ledergruppen, er uduelige ledere, siger hun til Børsen.
En undersøgelse fra 2018 viser, at 27 procent af danske ledere er kvinder. Det placerer Danmark på en plads som nummer 95 ud af 149 på en rangliste over, hvilke lande der er bedst til at sikre mangfoldige ledelser.
15 procent af danske topchefer er kvinder, viser undersøgelsen, som er lavet af World Economic Forum.
Samtidig viser analysen "Wake up Denmark!", at tre procent af danske mænd i erhvervslivet ser et problem med kønsdiversiteten.
Analysen er lavet af konsulentvirksomheden Boston Consulting Group.