Regeringen har fremsat et lovforslag mod de såkaldte hadprædikanter, der skal sætte en stopper for, at religiøse autoriteter opfordrer til stening, drab og vold.
Der er høringsfrist på lovforslaget torsdag.
Men ifølge tænketanken Justitia og Institut for Menneskerettigheder er det imidlertid uklart, hvor grænsen mellem det ulovlige og lovlige skal trækkes. Og det gør ifølge de to parter forslaget problematisk, skriver Politiken.
- Det kan være et problem rent principielt, fordi det kan være svært at forudsige sin retsstilling, men også i forhold til ytrings- og religionsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger Justitias direktør, Jacob Mchangama, til Politiken.
Ud over gudstjenester, koranskoler og konfirmationsforberedelser knytter lovforslaget sig til en række situationer, som er sværere at adskille fra almindelig debat.
Et debatarrangement under åben himmel kan ifølge lovforslaget også udvikle sig, så det får karakter af oplæring og dermed er omfattet af loven.
- Man behøver ikke at være en religiøs forkynder som sådan, loven kan også gælde i situationer på Facebook, eller det kan finde sted under private former, så det er en meget upræcis kontekst, siger Jacob Mchangama.
Hos Institut for Menneskerettigheder hæfter vicedirektør Louise Holck sig desuden ved, at forbuddet gælder både i offentlige og private sammenhænge.
Når man griber så voldsomt ind i grundlæggende frihedsrettigheder, skal loven også kunne forventes at have en tilsvarende stor effekt, og det viser lovforslaget ifølge Justitia og Institut for Menneskerettigheder ikke tydeligt nok.
- At kriminalisere noget, man siger i en privat kreds, er uhyre indgribende, siger hun til Politiken.
Det har ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra justitsminister Søren Pind (V).
/ritzau/