Louvre i Paris blev onsdag lukket midt på dagen, da personalet nedlagde arbejdet i protest mod et stigende antal lommetyve, der stadigt mere aggressivt går både efter turister og det berømte museums stab.
I en erklæring fra de ansattes fagforening hedder det, at der allerede i december sidste år blev klaget over forholdene og den udbredte kriminalitet, og at der blev stillet krav om mere politi på museet, som er en af verdens mest besøgte seværdigheder.
Klagen er ikke blevet taget til efterretning i tilstrækkelig grad.
/ritzau/AFP