"I dag bliver det klart, hvem der er parat til at fremtidssikre velfærden i Danmark." Sådan lyder Lars Løkke Rasmussens indledning på sit ugentlige pressemøde.
Statsministeren henviser til senere på dagen, hvor 2020-forhandlingerne fortsætter i klokken 15:00. Og det gør han med en holdning om, at vi har lagt krisen bag os.
2020-forhandlingerne er statsministerens sidste chance for at gennemføre en større reform i denne valgperiode. Derfor er det også hovedtemaet for Lars Løkke Rasmussen; enten at stå som statsmand, der har gennemført en ansvarlig reform på tværs af alle større partier. Eller at få forhandlingerne til at lede skibbrud med formålet at udstille S og SFs manglende økonomiske ansvar.
"Jeg vil sikre de friske milliarder, der skal til, for at sikre udbygning af sygehusvæsnet og uddannelsessystemet," lyder nogle af tankerne fra Løkke.
Socialdemokraterne har netop foreslået, at kontanthjælpsmodtagere skal tvinges til at lave noget for ydelsen. Dermed har de nærmest overhalet VK højre om, og derfor kan Lars Løkke Rasmussen ikke feje tankerne af banen. Selvom han ikke har lyst til at give S indrømmelser.
"Det er en glimrende idé, at man med rettigheder mødes med pligter. Den bedste pligt er pligten til at tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse," svarer han.
Dansk Folkeparti foreslår, at man skal have været på arbejdsmarkedet i 40 år, hvis man skal kunne få efterløn. På den måde vil mange nydanskere nemlig miste ydelsen. Men for statsministeren er de tanker alt andet end ønskede. Efterlønnen skal ikke bestå i nogen form.
"Jeg er tilhænger af at afskaffe efterlønnen. Og jeg noterer med stor tilfredshed, at Dansk Folkeparti ikke er mødt ind til disse forhandlinger med ultimative krav," lød Løkkes svar på, om uenigheden med støttepartiet fremstår uløselig stor.
Indtil videre er alle partierne fra velfærdsforliget i 2006 fortsat med ved forhandlingsbordet. I dag klokken 15:00 bliver det så afgjort, om VK endnu formår at tilfredsstille S, DF og R i en grad, at der kan gennemføres reformer. For det kræver enighed, hvis der skal ændres noget. Ellers er regeringen nødt til at opsige det fem år gamle forlig.