Søndag skulle London Marathon have været løbet af stablen med tusindvis af løbere rundt i den engelske hovedstad. Det har coronavirus sat en stopper for, men en engelsk husmor har i stedet besluttet sig for at løbe en maraton i haven.
De obligatoriske 42,195 kilometer betyder flere hundrede gange rundt om hus og have i byen Saint Albans.
Anna Bassil satte i gang lørdag morgen klokken 9:45. Foran sig havde hun hele 402 ture rundt om sit hus og have. Hver runde er 125 meter lang.
Hendes mand og børn løb ikke med på de mange ture. Scanpix
Hun er iført en kagekjole, som hun også bar, da hun i begyndelsen af året løb en maraton for at samle penge ind til Red Barnet.
Undervejs sendte hun live på youtube.