Danmark og Sverige strømliner samarbejdet på forsvarsområdet, men reelt er der ikke særlig meget indhold i et øget samarbejde mellem de to nordiske lande.
Det siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen som en kommentar til, at Danmark og Sverige fremover vil udveksle flere informationer og lave fælles indkøb af uniformer.
- Det lyder lækkert, men der er ikke ret meget fyld i det. Det skyldes simpelthen, at vi ikke har mere kapacitet til at brede vores samarbejde mere ud, end det allerede er, siger han.
Han har ikke set rammerne for det fremtidige samarbejde, men fremhæver, at der formentlig ikke vil blive brugt flere penge. Det øgede samarbejde kommer i lyset af et ændret trusselsbillede i Østersøen.
Danmark skal fremover udveksle radarbilleder med Sverige, indkøbe uniformer fælles og får lettere adgang til svenskernes sø,- land- og luftterritorium.
- Informationsdeling er gratis. Det kræver bare, at man trykker på en knap og udveksler informationer. Det koster ikke noget.
- Det, at vi køber uniformer sammen, er symbolpolitik. Når vi kigger på større anskaffelser - pansrede køretøjer, helikoptere, kampfly eller andet - så køber vi ikke sammen med de andre nordiske lande, siger Peter Viggo.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) tager senere tirsdag imod sin svenske ministerkollega, hvor de vil drøfte det fremtidige samarbejde.
Peter Viggo Jakobsen fremhæver, at Danmark skal sætte sin lid til Nato.
- Vi kan ikke opnå ekstra sikkerhed ved at samarbejde mere med svenskerne og finnerne, for de er ikke medlem af Nato. Hvis vi skal indgå et mere regulært samarbejde med dem, skal de melde sig ind i Nato.
- Vi kan ikke afsætte skibe eller soldater til at bruge tid på de nordiske kolleger, som ikke indgår i Nato. Vi er spændt til bristepunktet, siger han.
Peter Viggo Jakobsen mener dog ikke, at det nuværende spændingsbillede gør, at vi skal bruge flere penge på forsvarsbudgettet.
- Med den afskrækkelse vi i dag har i Nato, er det godt købmandskab, at vi prøver at slippe af sted med at få så billig en forsikring. Det er det, politikerne har gjort ved kun at øge udgifterne til 1,3 procent af bnp, siger han.
/ritzau/