Tusindvis af mennesker forventes at møde op til demonstration i København, Aarhus og Odense i morgen. Det sker i protest mod den såkaldte ghettoplan, som ifølge regeringen skal afhjælpe sociale problemer i udsatte boligområder.
Det står i planen, at områder som har været på regeringens ghettoliste i fem år, kan tvinges til at nedbringe antallet af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030. Det skal ske ved enten at sælge lejlighederne, eller helt rive dem ned.
Det har skabt vrede og bekymring hos beboere, der rundt om i landet er gået sammen i foreningen Almen Modstand. De ser regeringens udspil som et angreb på den almene boligsektor.
- Vi demonstrerer for at få en stemme i debatten. Vi er dem, man taler om og vil lovgive omkring, men ikke har ville lytte til. Med dette lovforslag kan politikerne trumfe mange af de demokratiske instanser, som vi ellers har nu. Eksempelvis ved at beslutte om boliger skal rives ned, siger Kamille Kofod, der er talsperson i Almen Modstand.
Demonstrationerne møder sympati hos Danmarks Almene Boliger (BL), der er brancheorganisation for de almene boligorganisationer.
- Vi anerkender, at der er udfordringer med bandedannelser og radikalisering i nogle boligområder, men jeg tror ikke, at man kan løse de problemer ved at rive mursten ned, siger formand i BL Palle Adamsen til Avisen.dk.
En politisk kortslutning
Kamilla Kofod bor i et alment boligbyggeri på ydre Nørrebro i København.
Her har hun udsigt til boligområdet Mjølnerparken. Høj arbejdsløshed, kriminalitet og en beboersammensætning, hvor mere end halvdelen er personer med ikke-vestlige baggrund har betydet, at området har ligget på ghettolisten siden 2010.
- Vi skal finde en løsning på problemerne, men det burde ikke være at rive folks hjem ned. Det er en politisk kortslutning, at den type bolig man bor i, har noget at gøre med, om der er sociale problemer. I stedet kunne man kigge på hjælpe folk i uddannelse eller arbejde, siger Kamille Kofod til Avisen.dk.
Udviklingen i flere af de udsatte boligområder er positiv, når man kigger på beskæftigelse og kriminalitet over de sidste to år, mener Palle Adamsen. Boligforeningerne har gjort meget for at renovere lejligheder, og ændre i områdernes udformning, så de bliver tryggere og mere åbne.
- Flere steder vil der ikke være kommerciel interesse i at bygge nye boliger. I Holbæk står man til at skulle rive 300 boliger ned, men der vil ikke komme til at stå andet end græs bagefter. Det giver jo ikke mening, siger han.
Hårde tiltag
Hos regeringen afviser man, at ghettoplanen skulle være et angreb mod lejerne af almene boliger.
Det er derimod et opgør med parallelsamfund. Et opgør, som man har ventet for længe med at tage, lyder det fra Boligordfører hos De Konservative, Anders Johansson.
- Det er hårde tiltag, men det er nødvendigt. I alt for mange år har blot kigget på, mens det er gået den gale vej. Vi har brug for at få flere af de her boligområder til at afspejle resten af det danske samfund, siger han.
Hvordan afhjælper det sociale problemer at rive boliger ned?
- Det åbner op for, at man lave nye boligtyper i områderne, hvilket vil tiltrække andre, mere ressourcestærke mennesker. Vi vil gribe den næste generation, for der er nogle som vokser op i områder, hvor alt for mange ikke taler dansk, og mor og far ikke går på arbejde, siger Anders Johansson.
Men både boligforeninger og lejere er bange for, at det vil betyde færre almene boliger til de ressourcesvage. Hvordan vil I sikre, at de ikke bliver skubbet ud af de danske byer?
- Det er først i 2030, at vi skal være af med ghettoer i Danmark, så man har 12 år til at bruge andre værktøjer end nedrivning. Derudover blev det skrevet ind i planloven for to år siden, at 25 procent af nybyggeri skal være almene boliger, så vi har for øje, at der vil komme nye almene boliger, siger Anders Johansson.
Folketinget skal stemme om regeringens Ghettoplan en gang i efteråret.