Den norske sprinter Alexander Kristoff (Katusha-Alpecin) fuldendte sit hattrick, da han vandt sin tredje etape i Tour of Oman.
På 6. etape og sidste etape, der strakte sig over 130,5 kilometer, var han hurtigst i den afsluttende massespurt.
Kristoff sejrede foran rumæneren Eduard Michael Grosu (Nippo-Vini Fantini) og italienske Sacha Modolo (Abu Dhabi).
Lasse Norman Hansen (Aqua Blue Sport) stak igen snuden frem i en spurt, men han kunne ikke leve op til fjerdepladsen fra 1. etape, som Kristoff også vandt. Søndag sluttede Norman som nummer otte i samme tid som Kristoff.
Løbets samlede vinder blev belgieren Ben Hermans, der dermed tog karrierens største sejr i et etapeløb.
Hermans vandt med 22 sekunder ned til portugiseren Rui Costa (Abu Dhabi) på andenpladsen, mens italieneren Fabio Aru (Astana) sluttede som nummer tre i klassementet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.